søndag den 31. august 2014

Plan B ...

Ja ja da, så blev alle politiske kloge-åger vist sat grundigt på plads. Næsten lige så meget, som DMI blev af skybruddet, men også kun næsten.



Herunder også undertegnede - hvis det ellers er ok at inkludere mig selv i denne mere eller mindre fornemme gruppe.



Bevares, nogle er blevet mere sat på plads end andre, f.eks. Lars Trier Mogensen, der i Deadline på DR2 i går, søndag den 30 august 2014 kl. 22.30, erklærede, at S "aldrig" ville give en kommissærpost til de radikale, men skidt nu med det:



Vi blev stort set alle overraskede, og det bekræfter blot Harold MacMillans dictum om, at "en uge er meget lang tid i politik" - og her kan en weekend åbenbart gøre det.



Alt det, jeg skrev om overgangen af magten til en ny S-formand i skikkelse af Mette Frederiksen især i blog-indlægget "Træerne vokser ikke ind i himlen, heller ikke under Mette F.",  står stadig ved magt, herunder at Mette F. i første omgang formentlig kun ville kunne begrænse et snarligt valgnederlag - og hvis man læser efter, vil man bemærke, at jeg netop tager forbehold vedr. datoer og rækkefølgen af faktorerne.



Men det skal ikke forhindre mig i at tage hatten af for Helle Thorning, som jeg føler har bekræftet det indtryk, som jeg har haft længe, nemlig at hun nok gør sig væsentligt bedre på de internationalt bonede gulve end i dansk politik, hvilket en kommende regering uanset farve bør notere sig.



At lade sig køre i stilling som stærk mulighed som EU-præsident for så at trække sig, da den samlede kabale tydeligvis måtte lægges anderledes, med det modkrav, at DK ved at stille med en stærk kvindelig kommissær ville få en tung og formentlig økonomisk post, var særdeles smukt kørt.



Samtidig er den såkaldte "plan B" næsten bedre end plan A, for nu slipper vi røde vælgere og en kommende - og gradvist mere rød - S-top med Mette F. i spidsen for at skulle slås med Margrete Vestager. Sådan er det jo, som en eller anden sagde engang.



Endda forlyder det, at Vestagers nye "tunge post", som Thorning ikke ville annoncere åbent som en sådan uden en solid aftale om det, kan blive noget med at stramme op over for de banker, der slap for let fra ansvaret under finanskrisen, samt sikring af et samarbejde om skattesatser og effektiv skatteinddragelse.



Det kommer jo til at fremkalde en uvant situation for os på venstrefløjen oven på de seneste år, for så vil vi formentlig skulle være enig med Vestager fremover! I hvert fald ift. den retning, som hun trækker i, selv om stramningen nok næppe vil blive så stram, som vi kunne tænke os, men lidt har jo også ret.



Jeg står ved, at DF i stigende grad bør afprøves i handling og konkrete beslutninger på sin på meget sociale retorik, især når partiet står til at blive mindst dobbelt så stort som de radikale, og når partiet nærmest præsenterer sig som Socialdemokratiet Classic.



Men med en ny radikal leder er det en mulighed, at den del af det radikale bagland, som lige nu leder noget fortvivlede efter den sociale del af de Radikales traditionelle socialliberale identitet, i løbet af fire år i opposition vil kunne trænge igennem med et krav om, at partiet støver den sociale profil af.



Her er det måske en ulempe, at Morten Østergaard - ganske som Vestager oprindeligt - kommer fra den radikale venstrefløj.



Ja, kære læsere, I læste rigtigt: En ulempe. En gammel regel i politik siger nemlig, at hvis man vil rykke mod venstre (som da Nixon åbnede over for Kina - og delvist Sovjet), skal man komme fra højre og vice-versa.



Men vi, der gerne ser et mere lige og socialt retfærdigt Danmark med bæredygtige jobs til alle, der kan og vil, samt hjælp til alle, der ikke kan pga. sygdom, alder o.l., må jo håbe på reglen om "ingen regel uden undtagelse" ... Og undtagelsen kunne meget vel komme af en bevægelse hos græsrødderne.



Samt at vi efter det snarlige valg formentlig - formentlig, gentager jeg og minder om meningsmålingerne pt. men også meningsmålingers indbyggede svagheder - får et folketing, hvor de radikale ikke rigtigt kan blive tungen på vægtskålen i nogen vigtige sammenhænge.



Måske ender vi endda med en ny SR-akse, der denne gang har lighed, bæredygtige jobs, velfærd inkl. eksport af velfærdsløsninger og grøn vækst som det, Danmark skal leve af, samt andre gode ægte socialdemokratiske og socialliberale værdier  mv. højt oppe på dagsordenen, når både S og R har tænkt sig om i fire år.



Der er nemlig intet, der fører til politisk omtanke og nyorientering som en periode i gold og kold opposition, og da især ikke, når man som parti er vant til indflydelse ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar