mandag den 26. april 2010

Liberalsocialisme - en ny slags socialisme for det 21. århundrede

Af Claus Piculell, cand.mag. i statskundskab og engelsk samt deltidstilknyttet Cevea
www.piculell.net


Et spøgelse går IKKE gennem Europa! Kommunismen døde omkring 1990 og er så død, at den ikke engang har et spøgelse. Desværre smittede dens fiasko af på den demokratiske socialisme, der ellers har en ret succesfuld historie bag sig i den europæiske velfærdsmodel, og ca. 50% kalder sig selv venstreorienterede, men kun 22% socialister ... Nu ligger den demokratiske socialisme under et bjerg af aske fra Berlinmuren og Jerntæppet, og den svæver mellem liv og død. Derfor har den heller ikke noget spøgelse, der kan vandre omkring og minde folk om, at der er et alternativ midt under den værste økonomiske krise siden 30'erne – fremkaldt af en kapitalisme præget af det mest uhæmmede marked siden 20'erne takket være den nyliberale markedsfundamentalisme. Den demokratiske socialisme behøver ikke blot genoplivning, men genfødsel! Den behøver at lære af historien, indoptage de sunde elementer fra andre filosofier og formulere en vision for fremtiden, der taler til folk i det 21. århundrede. Derfor er der brug for en ny slags socialisme:
Liberalsocialismen!


Liberalsocialismen (LS) ser ikke sig selv som et parti, men som en strømning der kan inspirere og samle centrum-venstre i et nyt hegemoni med nye samfundsforandringer på dagsordenen, først i Danmark og måske siden i verden. LS vil revitalisere samspillet mellem en demokratisk stat, et ægte dynamisk marked og et selvorganiserende civilsamfund.

Det 20. århundrede havde en tilsvarende konstruktion: Socialliberalismen. Den var på én gang en særlig slags liberalisme - og et kompromis mellem de sociale, demokratiske og progressive sider af socialismen, liberalismen og konservatismen.

I kompromisset spillede de forskelle strømninger meget forenklet sagt disse roller:

* Den demokratiske socialisme bidrog med en socialt og politisk retfærdig udvidelse af demokratiet med en delvis erobring af staten samt anvendelse af den bl.a. til omfordeling og markedsregulering og social mobilitet gennem gratis uddannelsestilbud.

* Den progressive liberalismen bidrog med borgernes frihedsrettigheder til privatliv, fri debat og materielle forudsætninger for et godt liv via et relativt frit marked, men også muligheder for flere gennem uddannelse og omfordeling og mere fri konkurrence.

* Socialkonservatismen modvirkede overdrevne abstrakte principper ved at sikre forandringer i et tempo, hvor mennesker og miljø kunne følge med.


LS ønsker at bygge videre på samarbejdet bag socialliberalismen, men trække samfundet et solidt skridt til venstre dels ved selv at formulere sin egen politisk-ideologiske platform med indre dialektisk konsistens - og dels ved at række hånden frem for at forme et nyt kompromis og en ny koalition. Her skal indgå den reformistiske og demokratiske socialismes stolte traditioner, dele af den oprindelige og især den politiske liberalisme og socialkonservatismens moderation samt omtanke for kommende generationer. LS ønsker langt mere politisk styring af det kapitalistiske marked og vil bruge fællesskabets ressourcer til at sikre flest mulig mennesker størst mulig reel frihed. Udgangspunktet må være det motto, som i sin tid forenede den progressive liberalisme og den utopiske socialisme i 1800-tallets samfundsomvæltninger:
Frihed, lighed og broderskab !


LS har lært af det 20. århundredes tragiske fejltagelser og forbryderiske regimer både til højre og venstre. For LS går vejen til en bedre verden derfor ikke gennem revolution og vold, men gennem fredelig men grundlæggende samfundsforandring med trinvise reformer. De skal gradvist udbygge demokratiet og øge selvorganiseringen på alle områder, også det økonomiske.


Derfor afviser LS skarpt at ophæve eller indskrænke nogen lovbaseret menneskerettighed i fredstid, uanset hvor alvorlig grunden måtte synes at være. Det gælder også under kamp mod en ubønhørlig terrorisme, en barsk systemkonkurrence, supermagtpression eller sågar en ny kold krig. Derudover er det et egentligt projekt for LS at udvide og udvikle disse rettigheder og give så mange mennesker som muligt reel adgang til dem overalt i verden.


LS anser ikke mennesket for at være enten godt eller ondt, men netop ”både-og”. LS tror ikke på et samfund, hvor alt er godt og alle gode - men heller på det omvendte! Men LS mener, at der altid vil være behov for en lovlig og demokratisk såvel som national, regional og global samfundsmagt til at forhindre menneskers dårlige sider i at ødelægge vigtige muligheder for dem selv, andre mennesker eller hele samfundet. Staten vil derfor ikke dø bort, hverken som magtinstrument eller serviceleverandør - tværtimod er den historisk set blevet stadig mere vigtig. Dels til at styre kapitalen ind på samfundsnyttige veje og dels som leverandør af stadig mere sofistikeret arbejdskraft, viden og infrastruktur. LS ser kun tegn på, at den udvikling vil fortsætte.


Af hovedprincipper for Liberalsocialisme kan nævnes:

1. For LS er målet, at hele verden kommer så nær som muligt til det ideal, som Marx drømte om: Hvor den enkeltes frihed er forudsætningen for alles frihed, hvor alle kan realisere sig selv og rejse samt bosætte sig frit overalt, og hvor økonomien kører efter mottoet: ”Yde efter evne, nyde efter behov!”

2. Kapitalisme og socialisme såvel som nationalisme og internationalisme er ikke kun modsætninger, men også hinandens forudsætninger. LS mener derfor, at de kan ikke leve uden hinanden – heller i den fremtid, man kan forudse. Kapitalismen blev netop født sammen med nationalismen – og imperialismen/ kolonialismen, og begge har hele tiden banet vejen for den. Nu er især den rige verden på vej ind i relativt moderne videnskapitalisme, mens der opstår nye arbejderklasser under præmoderne industri-agtige forhold i den tredje verden.

3. For LS at se har kampen om magten nationalt og internationalt siden kapitalismens begyndelse kunnet opstilles på to komplementære akser: den socioøkonomiske og den sociokulturelle. På den socioøkonomiske akse har man kunnet opdele samfundets klasser og lag efter forholdet til produktionens midler, former og resultater. På den sociokulturelle akse efter forskellige gruppers forhold til skismaet mellem international modernitet og lokal tradition.

4. LS anser lovlig erhvervet personlig ejendom som ukrænkelig, når den er opnået ved en reel innovativ og produktiv indsats, der giver andre arbejde og udfordringer og indkomst, og selvsagt så længe man betaler en rimelig andel til det fællesskab, som man skylder sin sundhed, trygge opvækst og alderdom, indkomst ved arbejdsløshed samt livslang uddannelse. Til gengæld er LS ganske som den tidlige liberalisme imod nedarvede penge, positioner og privilegier. Kun familieeffekter skal kunne arves, og ved formuer skal der være en arvegift på 80%.

5. LS bekender sig åbent til stadig mere politisk og overstatsligt samarbejde på europæisk og globalt niveau. Målet må være at opnå en sandt demokratisk global regering i et internationalt demokratisk system. LS har som langsigtet mål at forene venstrekræfterne i den nationale, regionale og globale klassekamp, og her sætter LS bl.a. sin lid til kapitalismens egen dynamik, som vil forøge den globale arbejder- og middelklasse.

6. Kapitalismens er historiens bedste vækstmotor, men dels er dens vækst blind, dels fører kapitalismens love også til utallige økonomiske kriser. Her har de alvorligste haft rod i en stærk ubalance mellem en ”alt andet lige” sund produktionskapital og en særdeles usund finanskapital. LS vil lade staten gribe stadig stærkere ind over for finanskapitalen og om nødvendigt overtage sektoren for at sikre økonomisk stabilitet. Eller som Keynes formulerede det: ”Det kan blive nødvendigt at begå medlidenhedsdrab på finanskapitalen”!

7. Kæmpestore virksomheder – som kapitalismen også har en tendens til at skabe - skal staten splitte op i mindre eller små virksomheder med større indbyrdes konkurrence. Selv har den en afgørende rolle at spille som 'buffer' og regulator under kapitalismens konjunkturer. Oveni kommer dens opgave som organisator af den samlede reproduktion herunder børnehaver og skoler og plejehjem samt transport. Endelig er en stærk stat en garant for, at demokratiske beslutninger er vigtigere end markedets forgodtbefindende.

8. Absolut dyrkelse af kun ét værdisæt – uanset hvor fredeligt og demokratisk i sig selv - kan føre til ekstremer. Denne absolutistiske dyrkelse kan ende i helt eller delvist totalitære regimer, som dem man så i perioden op til og under og efter Anden Verdenskrig. Derfor er LS principielt reformistisk, evolutionær og pragmatisk i sin kamp for grundlæggende samfundsforandringer!

9. Kampen i Danmark står lige nu mod den halvtotalitære hyperliberalistiske nationalkonservatisme, der har regeret landet i de seneste ni år, lagt de sorte danskere for had og ført landet ud i en angrebskrig for første gang siden 1848. LS vil samle den bredest mulige koalition i kampen mod Danmarks nuværende halvtotalitære regering og dens hårde kerne i V og O.

10. I Danmark er velfærdssamfundet i stigende grad blevet opdelt i et 'tre-fjerdedeles samfund'. En stadig mere forkælet middelklasse står over for en stadig mere marginaliseret underklasse, til dels placeret i "Yderdanmark". Men LS anser et løft af den nationale og internationale underklasse som en afgørende forudsætning for at kunne finansiere og fastholde og forny velfærden, fordi der her gemmer sig en fantastisk reserve af arbejdskraft og intelligens.

Større social retfærdighed vil betyde en nogenlunde fredelig og retfærdig udvikling globalt. Og det er en central forudsætning for at tilnærme sig Marx's smukke ideal. Dog kan det lige så vel kan lykkes menneskeheden at udrydde sig selv og resten af kloden i egoistisk kortsynethed, krige og klimaødelæggelse. Men de, som Liberalsocialismen forsøger at samle og inspirere, er klar til at kæmpe principielt og pragmatisk for en bedre verden, for hvad pokker skulle man ellers gøre …?

Læs evt. mere og giv din mening til kende om Liberalsocialisme på:
http://liberalsocialisme.piculell.net/#home

tirsdag den 20. april 2010

DFBs afdeling Sølvkær i Skuldelev - 4050 Skibby: Nogle problemer og nogle løsninger

Af Claus Piculell


Oplæg til afdelingsbestyrelsen i DFB Sølvkær (Havrevænget og Rugvænget i Skuldelev, 4050 Skibby) samt formandskabet og bestyrelsen i boligselskabet DFB og ledelsen i Domea (i København) - skrevet i februar 2010 i håb om at kunne instigere og kvalificere et dialogmøde mellem de tre nævnte parter for at formulere en strategi for at få DFB Sølvkær op af sumpen.



Hermed et notat 'fra hoften' fra en tilflytter om nogle af de problemer, der sandsynligvis gør det svært for Sølvkær at holde på lejerne - og pengene. Der er samtidig overvejelser over mulige løsninger.

Problemer:
- I 2009 var fraflytningsprocenten 25, og den er vokset år for år. I regnskab 2008-9 gav fraflytninger et underskud på ca. 300.000, mens der kun blev kradset ca. 60.000 kroner ind fra de fraflyttende. I alt blev underskuddet på 325.000, og gælden er nu på en halv million.
- Gennemflytningsprocenten er ligeledes særdeles høj
- Vi har derudover stort set permanent 4-6 boliger gående i længere tomgang, og det er især 3- og 4-værelsesboliger, som det kniber med.
- Huslejerne ligger generelt lidt højt, især sammenlignet med området i øvrigt.
- Varmen er meget dyr, og tilmed tages der en pris på ca. 0,75 kr. ekstra pr. kWh, hvilket stort set er det dobbelte af varmeværkets standardpris, dels pga. et vist 'tilbageløb', dels pga. ekstrapåligning et sted i systemet, som jeg arbejder på at identificere.
- Hoved på sømmet bliver dog slået af, at alle skal betale en fast afgift til værkets gæld, fordi man i sin tid blev tilsluttet for kun kr. 500, uden hensyn til, hvor stor boligen er, hvor mange man er i husstanden eller hvor stort forbruget i øvrigt er. Afgiften har hidtil været ens over hele Skuldelev, altså også for helt store villaer, men man er nu presset af Energitilsynet begyndt at planlægge en (laangsom) omfordeling fra små til større huse, noget bestyrelsen endelig har givet undertegnede lov til at presse på med at få tempoet op på.
- Endelig er der som alle steder nogle nabokontroverser, men jeg har vist aldrig oplevet et sted så opsplittet i fløje og fraktioner som dette. Man skulle ellers tro, at i så lille en by - der i øvrigt er kanonhyggelig - ville man kunne finde ud af at komme overens og respektere hinanden.

Hvad må der gøres?
Som det allerførste må vi have stoppet hullerne i kassen, hvor pengene fosser ud. Det kræver en OVERORDNET analyse af regnskabet, og arbejdet samt dets resultater må ikke foregå i hemmelighed ... *Tværtimod skal vi have tingene på bordet NU, så alle kan medvirke til løsninger. P.t. holder DFBs bestyrelse hånden under os, men det fortsætter de kun med - evt. gennem et rentefrit lån, hvis vi a) kan forhindre nye underskud og b) kan fremlægge en plan for fremtiden, herunder at få gælden ud af verden uden at øge huslejerne, MÅSKE med et engangstilskud fra DFB og Frederikssund kommune.
Dernæst ville jeg gå lidt halvvidenskabeligt tilværks og lave et spørgeskema til beboerne, som bestyrelsen kan besøge folk en halv time med, så alle besvarer og vel at mærke besvarer de samme spørgsmål. Nogle huse synes konstant at have udskiftninger, men der er også en gruppe, der har boet her i årevis. Sådan vil det vel altid være, men et af formålene med en voxpop ville være at finde ud af, hvad der karakteriserer de faste hhv. de flygtige, hvad der er godt og skidt, hvilke forbedringer folk ønsker etc. Det giver vigtig viden til at holde på folk ved at gøre dem mere tilfredse og få flere i butikken.

Nogle konkrete initiativer kan jeg dog godt allerede nu sige bør sættes i gang:

En ting, der kunne gøres her og nu, er at hæve indskuddet til f.eks. fire måneders fuld husleje og ikke som nu godt 2 mdr., samt evt. at forlange en ekstra måned forud. Vi må også overveje, hvilken vedligeholdelsesordning hver lejer skal have, og i nogle tilfælde tage lettere på istandsættelsen, mens vi i andre tilfælde måske skal give en lejlighed - der har skiftet lejere tit -den helt store omgang. Jeg flyttede selv ind i en lejlighed, hvor man ærlig talt alligevel ikke kan se den påståede istandsættelse, så en nøjere inspektion efter håndværkerne - især ved den store omgang - var sikkert også på sin plads. Hvad der konkret gøres i den enkelte bolig kunne afhænge dels af synet, dels af lejeperiode.
En anden helt afgørende faktor er at beslutte, at husleje og budget kun må pristalsreguleres (1-2%) de næste fem år. Penge til forbedringer må findes inden for de nuværende rammer - og det kan de også. Sølvkærs bestyrelse må tilbyde DFB og Domea at godkende regnskab og budget, så huslejestigninger ikke ophobes, til gengæld for en sådan snæver pristalsregulering og en regel om, at alle udgifter over kr. 20.000 skal godkendes af formand og/eller bestyrelse.
En tredje var at instruere Domea om at give interesserede hele billedet, herunder at huslejen lige er sat op og ikke mindst, at der er en fast afgift til varmeinstallationer på kr. 6000 inkl. moms - men at vi arbejder på at bringe den ned og helt væk i 2016, for når man 'glemmer' den slags er det meget kortsigtet, og mange flytter i vrede, tror jeg, og føler sig i deres gode ret til at efterlade en regning.
En fjerde er at give Domea besked om at sætte samtlige vore ventelister til det reelle, nemlig 0-6 mdr på alt andet end to-værelses lejligheder, hvor den er 6-12 mdr ...
Et femte tiltag er at forbedre Sølvkærs appel til både enlige og børnefamilier, og folk såvel på som uden for arbejdsmarkedet. Det er inderlig naivt at tro, at vi kan nøjes med at appellere til 'pæne' mennesker, og vi vil begå en slem fejl ved kun at satse på disse, men omvendt skal vi undgå de helt store problemkategorier. Den store appel er 'bo nær på hovedstaden og gode provinsbyer, men i en hyggelig landsby'. Men det kan også være mindre tiltag: Til børnefamilierne kan nye legepladser måske hjælpe sammen med et aktivt arbejde i Skuldelev for at fastholde og forbedre sportshal og skole. Til enlige kan f.eks. tilbyde mere end langt de fleste med en større indhegnet hundelegeplads og evt. tilladelse til to (evt. mindre) kæledyr, dog med forbud mod justitsministeriets 14 kamphundekategorier.
Et sjette tiltag kunne være at lade alt om Sølvkær gennemsyre af, at der bor mange forskellige slags mennesker, for det gør der, og det vil - og skal - der blive ved med at gøre. F.eks. kunne de mange noget strikse bestemmelser i husordenen tones ned uden at opfordre til anarki.
Der kunne også igangsættes nogle initiativer til at samle beboerne mere under uformelle former, f.eks. ved en årlig sommer- eller Skt Hans-fest med fodbold mellem Rug- og Havrevænget, grillmad, lege for børnene mv. I disse tider med stadig flere arbejdsløse i håbløs og nedværdigende aktivering kunne vi - selv eller med de andre boligforeninger - måske tilbyde en noget mere meningsfyldt som aktivitetskoordinator? Vi kunne også i høj grad trække på de initiativer, der i øvrigt er i Skuldelev, som afgjort er en plusfaktor for alle, der vil væk fra storbyens trængsel og alarm (på godt og skidt).
Endelig for det ottende må vi så vidt muligt pakke diverse gamle personlige fjendskaber væk. Perlevenner er der nogle, der aldrig bliver, men kan vi være omgængelige og nogenlunde betænksomme naboer, der giver de nye initiativer en chance, er også rigeligt. I den forbindelse er det særdeles skadeligt, at bestyrelsens flertal bruger så megen bestyrelsestid på private vendettaer mod ejendomsmesteren og andre bestyrelsesmedlemmer.

Nogle af disse tiltag er der taget små spadestik til, men vi skal meget dybere.