fredag den 29. august 2014

Træerne vokser ikke ind i himlen, heller ikke under Mette F.

Jeg vil godt advare mod at sætte forventningerne til en S-formand Mette Frederiksen for højt, uanset om HTS nu scorer det EU-job eller ej. Den overvejende sandsynlighed er, at Mette F. vil skulle være leder af en forhåbentlig mere kritisk og konstruktiv opposition de kommende fire års tid.


Enten vil HTS gå glip af et EU-job og vil skulle fortsætte i DK og tabe valget stort for så ikke at have anden mulighed end at gå af som S-formand, eller også vil Mette F. tage over "i utide" og tabe valget noget mindre stort, hvilket faktisk bør give lidt øget optimisme og håb om et comeback. 



Naturligvis skal Mette F. i princippet være klar til at tage magten og gå efter en valgsejr fra dag 1, men bag kulisserne er det nok mere sundt og langsigtet ikke at se fakta gennem alt for lysegrønne (eller lyserøde) briller.



En egentlig valgsejr om allerede under et år er yderst tvivlsom, og Mette F. kan tåle et - ikke for stort - nederlag, fordi HTS trods alt har været statsminister og primær løftebryder i den afgørende periode.



Samtidig vil det naturligvis ikke være muligt pludselig at kalde det regeringsprojekt, man selv har spillet en afgørende om end formildende rolle i, for en stor historisk fejltagelse.



Det vil være både utroværdigt og faktisk - tør jeg sige det - ukorrekt. Man har fulgt en alt for midterorienteret kurs dog ikke uden visse fornuftige tiltag, og det indtryk skal der langsomt rettes op på. Og det centrale ord er her langsomt.



Men for SF og EL er  det bare at finde sælge sig dyrt ift. den kommende finanslov. Uanset hvilken leder regeringen har, har den en meget stor interesse i et forlig til venstre side denne gang.



Jeg vil foreslå fem mindre punkter at markere en fornyelse af linjen på, og disse kan fornuftigvis markeres på en (ordinær eller ekstraordinær) kongres, idet de angivne datoer tager udgangspunkt i, at Thorning får det EU-job, da rettidig omhu også er en dyd i politik:

1. Dagpengekommissionen skal 'bedes om' at fremrykke afleveringen af sin slutrapport til først i 2015, og op til det kommende valg bør S og R hver for sig lægge deres forslag frem op til en valgkamp som to forskellige partier. Grundlæggende er en konjunkturbestemt dagpengeperiode et af de vigtigste indslag, f.eks. fire år i dårlige tider og 2 år i gode tider.

2. Den grønne check, der beskytter små indkomster (lidt) mod de såkaldte grønne afgifters stigning, bør blive til et permanent grønt inflationssikret bundfradrag på kr. 6000 (skatteværdi ca. 2500 kr).

3. Den grønne omstilling skal dels bredes ud til al slags grøn energi og skal dels tilbage som en væsentligt vigtigere prioritering ud fra sloganet: "Bæredygtige jobs og ikke blot blind vækst".

4. Gensidig forsørgerpligt skal afskaffes eller i første omgang ligestilles mht. skattereglerne, så en partner med forsørgerpligt i det mindste får samleverens personfradrag. Langsigtet må individualprincippet gælde i al lovgivning.

5. Overførsler skal reguleres ud fra den reelle inflation, målt af Danmarks Statistik for de enkelte socialgruppers forskellige forbrugsmønstre.


Og så er det altså afgørende, at man denne gang gør det, jeg slog til lyd for i mit "nytårs-Notat til Centrum-Venstre op til valgåret 2011", nemlig helt enkelt at uddanne befolkningen i forskellen på privat husholdningsøkonomi og national samt sågar global økonomi.



Det behøver ikke blive så langhåret, som visse spindoktorer, der lider af kronisk undervurdering af vælgerne, straks vil påstå.



De fleste borgere forstår godt, når man taler andet end privatøkonomi, vil den enes udgift sædvanligvis være en andens indtægt, altså at en makroøkonomi er et kredsløb.



De fleste borgere vil også forholdsvis let forstå, at det er "tudetosset"- som venstrefløjens dronninger til stadighed siger, at staten ikke bruger sin samlede kreditværdighed til at låne penge og sætte investeringer i fremtiden i gang, når lånemarkedet globalt er så underdrejet, at renten er nær nul, ja faktisk under nul.



Og rigtigt mange borgere kan udmærket lære af erfaringerne fra de seneste godt fire års sparepolitik, hvis resultat nu er blevet, at EU er gået helt i stå, så selv den danske eksport, der var vort lyspunkt midt i manglen på et effektivt forbrug, nu også er begyndt at falde.



Modsætningen til USA, hvor massive statslige økonomiske saltvandsindsprøjtninger har fået gang i økonomien igen er oplagt, også selv om det en tid holdt hårdt i USA pga. krisens dybde.



Og så kan rigtigt mange borgere faktisk godt lide, at man taler til dem som voksne, intelligente mennesker og ikke som elever, der endnu ikke er klar til 2. klasse.



Derudover bør Mette F. bruge oppositionsperioden til at opstille et program for et socialdemokratisk Danmark version 2.0 (som det vist hedder nu om dage).



En del af det projekt vil være at begynde at undersøge muligheden for at skifte R ud med DF som et af støttepartierne for en S-regering, noget jeg allerede foreslog for fire år siden, herunder aktivere et nyt "alternativt flertal"- denne gang et socialpolitisk et - til afbødning af en Løkke-regeringens værste excesser.



Derudover er det et stort spørgsmål, hvilken kurs en V-regering mere præcist vil (kunne) føre.



Lige nu siger Løkke så lidt som muligt, og det er skam klogt af ham, men den går jo ikke som statsminister.



Og her har Løkke mindst to problemer at skulle takle:
1. En del borgerlige vil forvente en endnu mere klar blå kurs, især efter SR-regeringens mange blå elementer.
2. Løkke skal samle et broget flertal, der rækker fra LA over R+K og til DF og dertil Venstre, der heller ikke synes for sikker på den nøjagtige kurs.



Alt andet lige bør det give en opposition et vist manøvrerum.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar