onsdag den 17. november 2010

S og SF's forslag til pointsystem

S og SF har lige offentliggjort deres forslag til et "enklere pointsystem" som led i et "Nej til regeringens og DF's pointsystem" og et større papir om "Retfærdige krav til integrationen". Det anbefales at læse det samlede udspil.

Det er faktisk til at leve med, fordi det ledsages af argumenter om familiesammenføring vs. indvandring, fordi det afviser en række andre stramninger bl.a. af tilknytningskravet, og fordi man kan opnå de nødvendige to points kravene ved at gøre noget, som i forvejen kræves ...

Her er forslaget til pointsystem:

"Kravet vil være, at den enkelte ansøger skal opnå mindst 2 ud af 5 mulige point, hvor der gives 1 point for at leve op til hvert enkelt af de 5 følgende krav.

1. Bestået danskkursus, så det er muligt for ansøgeren at føre tovejskommunikation i et enkelt sprog.
2. Bestået engelskkursus, så det er muligt for ansøgeren at føre tovejskommunikation i et enkelt sprog.
3. Relevant uddannelse (en erhvervsuddannelse ligestilles med en akademisk uddannelse).
4. Mindst 2 års erhvervserfaring (ufaglært arbejde ligestilles med andet arbejde) med relevans for det danske arbejdsmarked.
5. Indgåelse af en rådighedskontrakt med forpligtelse til at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked eller uddannelsessystem som betingelse for at opretholde sit opholdsgrundlag i Danmark."

Hvordan imødegår man bedst VOKs pointsystem?

VOKs nye pointsystem er vitterlig noget svært at forstå, men jeg TROR, at det skal forstås sådan:

I kategori I er kravene gensidigt udelukkende; i kategori II er det noget rod; i kategori III og IV kan pointene lægges sammen - dog kan man max få 20 point i kategori IV og ikke for kvalifikationer, som har givet point i kategori III ...

Man kan godt kritisere pointsystemet for at være forvirrende, men jeg er usikker på, om det virker "ude ved kakkelbordene", som en vis partiformand udtrykte det, også fordi regeringen nok skal få løst nogle tvivlsspørgsmål. Om pointsystemet derefter er så uforståeligt for den almindelige vælger, at man vender sig mod det, er jeg usikker på.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at pointsystemet som sådan kan - og skal - kritiseres, fordi man vil bruge det ved familiesammenføring og ikke ved egentlig indvandring. Hvorfor skal ægtefællen- og børnene - til statsborgere og folk med lovligt ophold i landet have særlige kvalifikationer?

Ved indvandring kan et pointsystem derimod såmænd være ganske legitimt, at man efterspørger særlig kvalificeret arbejdskraft og tilbyder ophold med en række rimelige rettigheder og senere statsborgerskab på lige vilkår efter en årrække. Når man efterspørger arbejdskraft, efterspørger man jo de-facto nytteværdi.

Det gør man eller bør man til gengæld netop ikke ved familiesammenføring. Her er det vel menneskets ret til kærlighed, til at vælge sin egen ægtefælle og til at stifte familie, det gælder?

Derfor kan og bør man kritisere pointsystemet for dets menneskesyn ved at sætte 'nytteværdi-mærkater' på mennesker som sådan, og derudover er det en unødvendig og ubehagelig stramning i følge eksperter og folk med problemerne tæt på, jf. vestegnsborgmestrene.

Om pointsystemet også er "snobbet" ved at prioritere højtuddannede er ikke så sikkert, for "kvalificeret erhvervserfaring i 2 år" giver f.eks. også en del point - her ligger djævelen i detaljen med, hvilke jobs (og fag) der står på den såkaldte "positivliste". Men rengøringskonen eller 'røvtørreren' (undskyld til alle omsorgsarbejdere!) er åbenbart ikke velkommen, i hvert fald ikke før de selv er gamle.

Jeg mener, at kritikken dels er rigtigst og dels klogest at holde på det mere principielle plan - selv om det giver S+SF nogle problemer, når ledelserne nu har været dumme nok til at sige, at et pointsystem i sig selv kunne være en god ide.

Nej, et pointsystem dur ikke for familiesammenføring (eller regler for ophold m.v. til flygtninge). Om så S+SFs ledelser kan sælge, at det var sådan set også det de mente, er jo en anden sag ... ;)