"Udkantsdanmark" er ikke et sted, men en tilstand

- indlæg sendt til Fælleslistens blog


Som også andre har slået til lyd for, bør I ikke kun basere jer på det vestlige Vestdanmark. Danmark siges efterhånden at have mindst tre "rådne bananer", altså udkantsområder en masse liggende i en formation, der ligner en banan.

Men der er en yderligere grund, som overskriften allerede antyder: "Udkantsdanmark er ikke et sted, men en tilstand". I kan være listen for de cirka 25%, der er lukket mere eller mindre ude af det officielle middelklasse-Danmark, der havde fede tider under højkonjunkturen.

Imens fik de marginaliserede blot udhulet købekraften og reduceret deres menneskelige værdighed med stakkevis af formularer blot for at få et par strips til maskinen, der måler diabetikeres blodsukker. Deres sagsbehandlere eller andre lokale myndighedspersoner er blevet sat i en så stærk 'åndelig benlås' af VOK's centralistiske regering, at deres eneste valg i grunden er, om de vil smile eller ej, når de igen siger nej ...

Og nu, hvor Danmark er et af de hårdest ramte lande af den økonomiske krise, bl.a. pga. de mange "bobler" i økonomien, sættes ikke mindst folk på bunden til at betale regningen for festen. Der skal spares på de offentlige finanser, så nu får diabetikere måske slet ikke strips til blodsukkermåleren mere, dels fordi statens underskud altid vokser under kriser - færre penge ind og flere penge ind, dels fordi VOK smed om sig med skattelettelser og skattestop især til gavn for de få rigtigt rige, men på en måde, så den efterhånden alt for store middelklasse også følte sig dækket ind.

Det på trods af, at en besparelserne i følge alle progressive økonomer, herunder nobelprismodtager 2008 Paul Krugman i Børsen i dag i "på vej ind i den tredje depression" og jeg selv i al ubeskedenhed i et "åbent brev til Helle Thorning", kan ikke alene slå det spæde og endnu jobløse opsving ihjel og i stedet kaste Danmark og Europa og måske endda verden ud i en ny recession eller sågar en egentlig økonomisk depression, som vil være den moderne kapitalismes tredje.

De marginaliserede 25% kan synes som en lille del af befokningen, men at have 25% udstødt fra både at skabe og forme samfundets værdier er faktisk historisk. Da man for godt 100 år siden talte om "pjalteproletariat", talte man om maksimalt 10% af befolkningen. Derudover vil marginaliserede mennesker, der netop er "ressourcesvage", aldrig have kræfter og kun få evner til at organisere sig i et egentlig oprør. Det må folk fra mere organiserede lag gøre for dem, men så bakker de også op.

I mangler nogen til at stemme på jer - og de (vi) mangler nogen at stemme på! Er det et tilbud, som I kan modstå?

Claus Piculell, cand.mag., 4050 Skibby

Hvad skal "Rød Stue" egentlig med de Radikale?

Ikke alene har de Radikale været med til at bane vejen for og legitimere en halvering af dagpengeperioden og nedskæringer generelt ved at gå med på den ret overdrevne fremstilling af "manglen på hænder", men nu insisterer de også på at sabotere en rigtig genopretning af dagpengeordningen, som er krumtappen i den verdensberømte flexicurity.


De radikales nej til at genoprette dagpengene kommer f.eks. i artiklen "Radikale freder dagpengereform" på DR Nyheder Online i morges, 26. maj 2010 06.36.

Det er rigtigt, at sådan som aldersfordelingen i befolkningen ser ud, vil der alt andet lige mangle nogle hænder, men lige nu er der 200.000 bruttoarbejdsløse, og behovet er højst en femtedel af det, som påstås af de økonomer, der gerne regner 20 og 40 år frem i tiden, men som ikke kunne forudse den økonomiske krise et år før.

Under alle omstændigheder må man hellere sørge for, at S+F støttet af Ø får mindst 90 mandater - evt. tilsat Fælleslisten, for udkantsdanmark rammes også hårdt af 'nedretningsplanen'.

Heldigvis hjælper de radikale da til, for de har ikke scoret så meget som én borgerlig vælger på konkurrencen med Liberal Alliance, men nu tigger og beder de deres mere eller mindre røde vælgere, der kan lide deres kamp for menneskerettigheder og anstændig udlændingepolitik, om at skride ...

Der er jo dog stadig mange i såvel S som SF (samt selvfølgelig Ø), der står fast på den politiske liberalisme, som er RV's anden mærkesag.

Hvis de radikale blev sparket ud, ville S og SF også blive langt klarere i mælet.

Men der er dog en anden grund til, at de ikke på forhånd vil love at vende tilbage til den gamle ordning, for de har nemlig selv reformplaner - og disse er ikke så tossede.

En af de centrale ideer, som Helle Thorning allerede har luftet, er at lade dagpengemodtagere vælge mellem det fjerde år og en ekstra stor dagpengeudbetaling, f.eks. 50% oveni, det første år.

En anden, som står i "En fair løsning", er at lade (førtids-)pensionister og efterlønnere arbejde mere uden træk i ydelserne, f.eks. for kr. 60.000 pr år. Hvilket også er med til at skaffe de berømte ekstra hænder, som vi stadig ikke ved hvor mange der egentlig kommer til at mangle af. Forslaget burde efter min mening i øvrigt også gælde folk på dagpenge og kontanthjælp.

I al ubeskedenhed vil jeg henvise til mit eget forslag til en dagpengereform - med fire år som gennemsnit - med en dagpengeperiode vekslende mellem 3 og 5 år og bl.a. ovennævnte forslag:

"Nogle elementer i en rød dagpengereform"


Sagen kan gøres meget enkel: Spørg de Radikale, om de FØR valget vil være med til at udarbejde et samlet reformforslag med udgangspunkt i disse idéer, og giv dem den indrømmelse, at man sætter efterlønskontingentet lidt op og dagpengekontingentet lidt ned, så flere unge får meldt sig ind.

Det kunne så kombineres med en 'efterbindingsaftale' med de unge, der i dag er ledige, men som ikke får hverken dagpenge og ofte heller ikke kontanthjælp, og som ikke tæller med i ledighedsstatistikken, og hvis ledighed er fordoblet siden jul, så de kan blive medlemmer nu og få dagpenge efter f.eks. 1-2 måneder, men til gengæld binder de sig til en opsigelsesfrist af akassemedlemskabet på et år.

Hvis de radikale siger nej til det tilbud, så må venstrefløjen gøre det til et erklæret mål at få en S-SF regering, der ikke er afhængige af radikale stemmer.