"Udkantsdanmark" er ikke et sted, men en tilstand

- indlæg sendt til Fælleslistens blog


Som også andre har slået til lyd for, bør I ikke kun basere jer på det vestlige Vestdanmark. Danmark siges efterhånden at have mindst tre "rådne bananer", altså udkantsområder en masse liggende i en formation, der ligner en banan.

Men der er en yderligere grund, som overskriften allerede antyder: "Udkantsdanmark er ikke et sted, men en tilstand". I kan være listen for de cirka 25%, der er lukket mere eller mindre ude af det officielle middelklasse-Danmark, der havde fede tider under højkonjunkturen.

Imens fik de marginaliserede blot udhulet købekraften og reduceret deres menneskelige værdighed med stakkevis af formularer blot for at få et par strips til maskinen, der måler diabetikeres blodsukker. Deres sagsbehandlere eller andre lokale myndighedspersoner er blevet sat i en så stærk 'åndelig benlås' af VOK's centralistiske regering, at deres eneste valg i grunden er, om de vil smile eller ej, når de igen siger nej ...

Og nu, hvor Danmark er et af de hårdest ramte lande af den økonomiske krise, bl.a. pga. de mange "bobler" i økonomien, sættes ikke mindst folk på bunden til at betale regningen for festen. Der skal spares på de offentlige finanser, så nu får diabetikere måske slet ikke strips til blodsukkermåleren mere, dels fordi statens underskud altid vokser under kriser - færre penge ind og flere penge ind, dels fordi VOK smed om sig med skattelettelser og skattestop især til gavn for de få rigtigt rige, men på en måde, så den efterhånden alt for store middelklasse også følte sig dækket ind.

Det på trods af, at en besparelserne i følge alle progressive økonomer, herunder nobelprismodtager 2008 Paul Krugman i Børsen i dag i "på vej ind i den tredje depression" og jeg selv i al ubeskedenhed i et "åbent brev til Helle Thorning", kan ikke alene slå det spæde og endnu jobløse opsving ihjel og i stedet kaste Danmark og Europa og måske endda verden ud i en ny recession eller sågar en egentlig økonomisk depression, som vil være den moderne kapitalismes tredje.

De marginaliserede 25% kan synes som en lille del af befokningen, men at have 25% udstødt fra både at skabe og forme samfundets værdier er faktisk historisk. Da man for godt 100 år siden talte om "pjalteproletariat", talte man om maksimalt 10% af befolkningen. Derudover vil marginaliserede mennesker, der netop er "ressourcesvage", aldrig have kræfter og kun få evner til at organisere sig i et egentlig oprør. Det må folk fra mere organiserede lag gøre for dem, men så bakker de også op.

I mangler nogen til at stemme på jer - og de (vi) mangler nogen at stemme på! Er det et tilbud, som I kan modstå?

Claus Piculell, cand.mag., 4050 Skibby