Whereas 'yesterday' was a time for silent mourning today is a time for intense reflection and sober analysis!
By Claus Piculell, Monday 25th July 2011
After dealing with the immediate shock caused by the heinous act by Oslo terrorist Anders Breivik and showing personal deep sadness and solidarity with all democrats in Norway, I think time has come to reflect a little on the consequences of his terror, his alleged reasons and what to do in the near future to give an appropriate democratic answer.
However, it is not a time for 'pointing fingers' at political actors with thinking and rhetoric that seems similar to that of the terrorist. Nor do we need panic politics or ever more controls but to consider what can be done in real life to counteract radicalization and to encourage democratic dialogue and critical thinking so that no overwrought ideologue can think terrorism is ever on the right side of history.
Of course it is tempting for the European Left to consider this as payback time against the Right for their often shallow and vindictive persecutions of many decent and humanistic lefties for their youthful naïve transgressions on the back of their dream of creating some sort of Paradise on Earth - persecutions that have often prevented fruitful self-reflection rather than promoting it.
But why should the European Left stoop to such a level and turn into the very vindictiveness that it has striven to stop? And why try to pose as angels without flaws and faults in our baggage when no-one with any brain activity, least of all ourselves, believe it to be true?
What we need is an open debate environment where people, even in the highest places, are not afraid to admit to their mistakes and learn from them. Consequently, everybody with a stake in politics needs to reflect carefully on how to react to this tragedy, and of course some need to reflect more than others about this particular incident.
Thus, it is for each active citizen to themselves reflect on what he or she can do to prevent further instances of terrorism and to strengthen the democracy that the terrorist wants to overthrow, and we must all enter into a dialogue - a much belated dialogue - on what we can do together.
The radical Right has been growing in Europe over the past decade or more and some right-wingers have talked about a more or less unstoppable "clash of civilisations" and that Europe is being flooded with Muslims.
It is self-evident that such rhetoric is similar to that of Breivik in his video and manifesto. But does that mean that all people with a Cultural Christian and Conservative stance are in any way co-responsible for Breivik's acts of terrorism? Of course not!
History is filled with examples of how even the most peaceful belief or ideology has been taken by some extreme zealot as a reason for violence, including all major ideologies and religions.
However, what has often happened after an shocking instance of heinous violence is that it has later lead serious peace-loving clerics and ideologues to contemplate how to make their case better without giving overzealous supporters a legitimacy that was not intended ...
Danish poet laureate Piet Hein coined the phrase "the noble art of losing face". Nobody has the right to demand of others that they admit culpability for something they did not do. But any decent human being has an obligation to reflect upon how he or she can help the world escape another horror. For history is also full of high-minded public figures that have admitted or accepted to have been wrong.
Churchill praised Mussolini's well-organized society only to be a major instrument in the destruction of Fascism and Nazism. He also mistrusted the motives of Niels Bohr intensely when Bohr approached him to warn against the calamitous effect of nuclear weapons (and suggested Bohr be put under house arrest) only to react with horror at Nagasaki and Hiroshima. And never has there been a more anti-communist Prime Minister of Britain than Churchill but he was the first state leader to propose an alliance with the Soviet Union against Hitler.
One would also do well in remembering that Breivik vehemently denies being a nazi supporter and that he even identifies Nazism as one of three hate ideologies (the others are Marxism and Islamism) that he claims to be fighting but that he at the same time turns out to have been a member of a Nazi debate forum since 2009 and that he apparently does not see Fascism as a hate ideology ...
And how did Breivik get to bomb central Oslo and gunning down innocent Socialist youngsters? By posing as a policeman! So much for fighting with honour! Breivik hints at his reason for doing this when he claims that Islamists feel it justified to tell any lie to infidels to further the cause of Islam. But while Breivik claims to be fighting Islam in an honourable way he doesn't exactly practice what he preaches. On the contrary, he seems to have reached the conclusion that lies and deception are necessary for his struggle too for the end justifies any means ...
I have been watching the video by Anders Breivik and managed to remain calm enough to make these observations: a) much of the video could have been made by any cultural conservative but b) Breivik claims to belong to a group that revived the Order of Knights Templar in UK in 2002, c) he calls for a Conservative and Christian revolution to "cleanse Europe", d) his alleged reason for his attack on the Young Socialists was to his "duty to decimate the Cultural Marxists".
I find it important to know the enemy of all democratic-minded people's enemy i.a. by understanding their thinking, and Brevik's manifesto - albeit to a large degree copy-pasted from the Unabomber's manifesto of 1995 - shows that he sees himself as more of a European Christian-Conservative Crusader than a traditional nationalist and that he wants to start a Conservative Revolution to cleanse Europe of Islam and the "alliance of Cultural Marxists, Suicidal Humanists and Global Capitalists".
Is Breivik basically mad?
Yes!
Is he a stupid monster that nobody should take seriously?
No!
Did he very deliberately choose to shoot very young people to provoke 'counter attacks' and / or more laws to encroach on our democratic civil liberties?
Hell yes - he writes a much in his Manifesto when he recommends attacks on women and children!
Should we give him the satisfaction of reacting as he has planned?
I think you can guess my answer to that one ...
mandag den 25. juli 2011
"For Youth" by Nordahl Grieg ...
Lovely girl with a lone guitar and a lovely voice performing one of the most beautiful peace songs ever written
FOR YOUTH - English version of the tune sung at Oslo Cathedral today
Faced by your enemies
On every hand
Battle is menacing,
Now make your stand
Fearful your question,
Defenceless, open
What shall I fight with?
What is my weapon?
Here is your battle plan,
Here is your shield
Faith in this life of ours,
The common weal
For all our children’s sake,
Save it, defend it,
Pay any price you must,
They shall not end it
Neat stacks of cannon shells,
Row upon row
Death to the life you love,
All that you know
War is contempt for life,
Peace is creation
Death’s march is halted
By determination
We all deserve the world,
Harvest and seed
Hunger and poverty
Are born of greed
Don’t turn your face away
From needs of others
Reach out a helping hand
To all your brothers
Here is our solemn vow,
From land to land
We will protect our world
From tyrants’ hand
Defend the beautiful,
Gentle and innocent
Like any mother would
Care for her infant.
And here is the same girl with an even prettier simple version of the original Norwegian poem by Nordahl Grieg to music by Danish Composer Otto Mortensen followed by the text of the one of the best peace poems ever written.
"Til Ungdommen"
Ung pig
e med en guitar og en helt utroligt smuk sang!
Kringsatt av Fiender,
gå inn i din tid!
Under en blodig storm -
vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst,
udekket, åpen:
hva skal jeg kjempe med
hva er mitt våpen?
er er ditt vern mot vold,
her er ditt sverd:
troen på livet vårt,
menneskets verd.
For all vår fremtids skyld,
søk det og dyrk det,
dø om du må - men:
øk det og styrk det!
Stilt går granatenes
glidende bånd
Stans deres drift mot død
stans dem med ånd!
Krig er forakt for liv.
Fred er å skape.
Kast dine krefter inn:
døden skal tape!
Edelt er mennesket,
jorden er rik!
Finnes her nød og sult
skyldes det svik.
Knus det! I livets navn
skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd
eies av alle.
Dette er løftet vårt
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!
Ung pig
e med en guitar og en helt utroligt smuk sang!Kringsatt av Fiender,
gå inn i din tid!
Under en blodig storm -
vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst,
udekket, åpen:
hva skal jeg kjempe med
hva er mitt våpen?
er er ditt vern mot vold,
her er ditt sverd:
troen på livet vårt,
menneskets verd.
For all vår fremtids skyld,
søk det og dyrk det,
dø om du må - men:
øk det og styrk det!
Stilt går granatenes
glidende bånd
Stans deres drift mot død
stans dem med ånd!
Krig er forakt for liv.
Fred er å skape.
Kast dine krefter inn:
døden skal tape!
Edelt er mennesket,
jorden er rik!
Finnes her nød og sult
skyldes det svik.
Knus det! I livets navn
skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd
eies av alle.
Dette er løftet vårt
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!
torsdag den 7. juli 2011
Hvornår bliver de radikale socialliberale igen?
svar på tiltale til Zenia Stampe i hendes blog på Politiken.dk:
Vil koret fra rød stue stoppe afsyngning af Internationale?
Zenia Stampe, der er en meget ambitiøs radikal næstforkvinde, har på sin blog begået endnu et radikalt indlæg, der bebrejder S+SF, at de tager nogle af de samme problemer op som DF - frem for som de Radikale strudse at bekæmpe partiet og i øvrigt stikke hovedet i jorden for at fiske stemmer og undgå at se, tale om og prøve at løse de reelle problemer i Danmark anno 2011.
Kære Zenia Stampe
Ja, den moderne socialisme har en helt central international(istisk) dimension, og den er f.eks. afspejlet i den nye Liberalsocialismes 1. hovedmål for det 21. århundrede:
A) LS ønsker som første hovedmål at opnå at komme så tæt på at udrydde ulighed og fjendskab i verden, at alle klodens borgere frit kan rejse, elske, bosætte sig og arbejde, præcis hvor man vil, og så man kan fjerne alle atomare, biologiske og kemiske våben.
Men der er nogle ting, I radikale må lære at forstå - hvis I da ellers vil:
1. Det er et meget stort mål, og der er endda to til, og det stiller kæmpe krav til holdningsændringer (f.eks.at droppe nullernes forbrugerisme, som jeres topskattelettelser med VOK har været med til at fremme), omfordeling, intelligent grøn vækst, oma.
2. Socialisme og al politik har også en national side, og når DF kan få 15% af stemmerne ved fremmedhad er det, fordi de har fat i et reelt problem, men en forkert løsning. S+F er følgagtige, men det er helt legitimt at at debattere, hvor mange udenlandske slægtninge landet nu kan klare at tage hvert år.
3. Grænsen for "stuerenhed" i debatten om de 'sorte' danskere og globalisering og kulturproblemer m.m. skal gå ved demokrati og xenofobi, ikke som i jeres retorik ved, at man aldrig må være enige med DF, som har mange vælgere fra lavere lag, hvilket S+F jo netop også har.
4. Jeres radikale vælgere har høj uddannelse, vellønnede jobs og er i toppen af samfundet, og det er ærlig talt ækelt, som I fører ren klassepolitik ved at profilere jer selv på at være anti-DF, for de får så også flere stemmer takket været jeres debatindsats, og på den anden side at tale topskattelettelser og i det hele taget i jeres økonomiske og arbejdsmarkedspolitik m.m. at konkurrere med det ultraliberalistiske Liberal Alliance om at fiske de riges stemmer på et tidspunkt, hvor der er givet for 100 mia. pr. år, hvor velfærden dårligt kan finansieres, og hvor vi hernede i Underdanmark oplever et samfund, der vil tryne og sulte os og lade vold imellem os foregå uhindret.
5. Underdanmark forstået som både sorte og hvide danskere på bunden og med sygdomme osv. kan ikke klare fire år mere med VOK, uden at der udbryder stadig mere spontan oprørsvold, som er ulykkeligt for alle parter, og at I rige radikale ser stort på det siger en hel del om, at I ikke længere er socialliberale - Anna Mee Allerslev i København som eneste fine undtagelse!
6. Dit indlæg er intelligent skrevet, men endnu en gang plat stemmefiskeri på et tidspunkt, hvor dette lands økonomiske og sociale problemer er ved at vokse os alle over hovedet.
vh Claus Piculell, ægte moderne socialliberal, dvs. liberalsocialist!
Vil koret fra rød stue stoppe afsyngning af Internationale?
Zenia Stampe, der er en meget ambitiøs radikal næstforkvinde, har på sin blog begået endnu et radikalt indlæg, der bebrejder S+SF, at de tager nogle af de samme problemer op som DF - frem for som de Radikale strudse at bekæmpe partiet og i øvrigt stikke hovedet i jorden for at fiske stemmer og undgå at se, tale om og prøve at løse de reelle problemer i Danmark anno 2011.
Kære Zenia Stampe
Ja, den moderne socialisme har en helt central international(istisk) dimension, og den er f.eks. afspejlet i den nye Liberalsocialismes 1. hovedmål for det 21. århundrede:
A) LS ønsker som første hovedmål at opnå at komme så tæt på at udrydde ulighed og fjendskab i verden, at alle klodens borgere frit kan rejse, elske, bosætte sig og arbejde, præcis hvor man vil, og så man kan fjerne alle atomare, biologiske og kemiske våben.
Men der er nogle ting, I radikale må lære at forstå - hvis I da ellers vil:
1. Det er et meget stort mål, og der er endda to til, og det stiller kæmpe krav til holdningsændringer (f.eks.at droppe nullernes forbrugerisme, som jeres topskattelettelser med VOK har været med til at fremme), omfordeling, intelligent grøn vækst, oma.
2. Socialisme og al politik har også en national side, og når DF kan få 15% af stemmerne ved fremmedhad er det, fordi de har fat i et reelt problem, men en forkert løsning. S+F er følgagtige, men det er helt legitimt at at debattere, hvor mange udenlandske slægtninge landet nu kan klare at tage hvert år.
3. Grænsen for "stuerenhed" i debatten om de 'sorte' danskere og globalisering og kulturproblemer m.m. skal gå ved demokrati og xenofobi, ikke som i jeres retorik ved, at man aldrig må være enige med DF, som har mange vælgere fra lavere lag, hvilket S+F jo netop også har.
4. Jeres radikale vælgere har høj uddannelse, vellønnede jobs og er i toppen af samfundet, og det er ærlig talt ækelt, som I fører ren klassepolitik ved at profilere jer selv på at være anti-DF, for de får så også flere stemmer takket været jeres debatindsats, og på den anden side at tale topskattelettelser og i det hele taget i jeres økonomiske og arbejdsmarkedspolitik m.m. at konkurrere med det ultraliberalistiske Liberal Alliance om at fiske de riges stemmer på et tidspunkt, hvor der er givet for 100 mia. pr. år, hvor velfærden dårligt kan finansieres, og hvor vi hernede i Underdanmark oplever et samfund, der vil tryne og sulte os og lade vold imellem os foregå uhindret.
5. Underdanmark forstået som både sorte og hvide danskere på bunden og med sygdomme osv. kan ikke klare fire år mere med VOK, uden at der udbryder stadig mere spontan oprørsvold, som er ulykkeligt for alle parter, og at I rige radikale ser stort på det siger en hel del om, at I ikke længere er socialliberale - Anna Mee Allerslev i København som eneste fine undtagelse!
6. Dit indlæg er intelligent skrevet, men endnu en gang plat stemmefiskeri på et tidspunkt, hvor dette lands økonomiske og sociale problemer er ved at vokse os alle over hovedet.
vh Claus Piculell, ægte moderne socialliberal, dvs. liberalsocialist!
mandag den 7. marts 2011
Kæft, trit ellers tak, men gerne ny retning
- delvis kommentar til Annegrethe Rasmussens indlæg i Politiken
Mor til fire: Kæft, trit og retning i skolen virker jo
AGR's indlæg har skabt ret megen og hidsig debat, men under den lidt provokerende overskrift gemmer der sig 'bare' et godt oplæg til netop debat baseret på personlige erfaringer som forældre med forskellige uddannelsessystemer og filosofier.
At det kan hidse folk sådan op er lidt svært at forstå, men herregud, her i Danmark er vi jo verdensmestre i alt, inklusive mindreværdskomplekser og beskedenhed! ;) Så skal sådan en halvudlænding aldeles ikke komme og sige noget andet ...
Danmark s offentlige sektor, inkl. sundhedssektoren og det samlede uddannelsessystem, er grundlæggende "god til prisen", som det gamle Irma-slogan sagde. Hverken mere eller mindre. På stort set alle områder kan vi lære meget af de førende lande i verden på netop det område, ligesom vi kan lære andre noget om vore styrker.
Lad mig helt konkret gribe fat i et citat, hvor jeg er enig i en pointe og uenig i den anden:
"...det lighedsorienterede Dannevang er et af de ringeste lande i Europa til at få hevet elever fra ikke-boglige hjem op på et ordentligt fagligt niveau, fordi den sociale arv vejer tungt, når ansvaret for egen læring hænger på eleverne selv."
Problemet er her, at AGR kæder det korrekte problem med "ansvar for egen læring" sammen med lighed(sorientering).
Jeg er enig i, at det er bindegalt at give de stakkels purker ansvaret for egen læring eller lade dem gemme sig i grupper, hvor de ikke udfordres og deres svagheder ikke blotlægges, så man kan forbedre deres faglige niveau. Ansvar for egen læring - eller medindflydelse på samme, giver først mening, når eleven er moden nok intellektuelt og socialt. Og en god skole-hjem-kontakt via en meddelelsesbog med bl.a. et helt simpelt karaktersystem ville kun fremme mulighederne, ikke mindst for de små drenge, der i det mindste ville blive motiverede af lidt konkurrence.
Det skrev jeg også i et indlæg på et noget mindre medium end Politiken, nemlig min egen blog:
http://piculell.blogspot.com/2010/12/de-stakkels-drenge.html
Men fadæsen med "ansvar for egen læring" skyldes ikke, at Danmark er lighedsorienteret - tværtimod tyder al forskning på, at større lighed giver de bedste muligheder for social opstigning. Fadæsen ligger i reformpædagogikken, som i virkeligheden er middelklassens selvrealiseringsprojekt, og som da bestemt giver noget på kreativitetskontoen - eller vel hele kompetencekontoen, men der tabes på kvalifikationskontoen. Og så har man sammenblandet individorienteret undervisning og gradvis medindflydelse med selvstyring. Det ville være meget fint, hvis alle børn blev udfordret efter deres aktuelle niveau, men lige netop det kræver ressourcer. Endnu flere, er jeg bange for, end folkeskolen allerede får lidt vel rigeligt af.
Jeg ved fra den engelske del af min familie, at der er store fordele ved, at særligt talentfulde børn kommer på specialskoler eller springer klasser over. Til gengæld ved jeg også ud fra deres konkrete erfaringer, at det giver ret store problemer med sociale kompetencer. Ikke at vi ikke kan have det i Danmark også - det er jeg selv et godt eksempel på! Men hvad der er løsningen der - på at sikre både det faglige og det sociale, ved jeg ikke rigtigt. Har læserne nogen ideer om det?
Mor til fire: Kæft, trit og retning i skolen virker jo
AGR's indlæg har skabt ret megen og hidsig debat, men under den lidt provokerende overskrift gemmer der sig 'bare' et godt oplæg til netop debat baseret på personlige erfaringer som forældre med forskellige uddannelsessystemer og filosofier.
At det kan hidse folk sådan op er lidt svært at forstå, men herregud, her i Danmark er vi jo verdensmestre i alt, inklusive mindreværdskomplekser og beskedenhed! ;) Så skal sådan en halvudlænding aldeles ikke komme og sige noget andet ...
Danmark s offentlige sektor, inkl. sundhedssektoren og det samlede uddannelsessystem, er grundlæggende "god til prisen", som det gamle Irma-slogan sagde. Hverken mere eller mindre. På stort set alle områder kan vi lære meget af de førende lande i verden på netop det område, ligesom vi kan lære andre noget om vore styrker.
Lad mig helt konkret gribe fat i et citat, hvor jeg er enig i en pointe og uenig i den anden:
"...det lighedsorienterede Dannevang er et af de ringeste lande i Europa til at få hevet elever fra ikke-boglige hjem op på et ordentligt fagligt niveau, fordi den sociale arv vejer tungt, når ansvaret for egen læring hænger på eleverne selv."
Problemet er her, at AGR kæder det korrekte problem med "ansvar for egen læring" sammen med lighed(sorientering).
Jeg er enig i, at det er bindegalt at give de stakkels purker ansvaret for egen læring eller lade dem gemme sig i grupper, hvor de ikke udfordres og deres svagheder ikke blotlægges, så man kan forbedre deres faglige niveau. Ansvar for egen læring - eller medindflydelse på samme, giver først mening, når eleven er moden nok intellektuelt og socialt. Og en god skole-hjem-kontakt via en meddelelsesbog med bl.a. et helt simpelt karaktersystem ville kun fremme mulighederne, ikke mindst for de små drenge, der i det mindste ville blive motiverede af lidt konkurrence.
Det skrev jeg også i et indlæg på et noget mindre medium end Politiken, nemlig min egen blog:
http://piculell.blogspot.com/2010/12/de-stakkels-drenge.html
Men fadæsen med "ansvar for egen læring" skyldes ikke, at Danmark er lighedsorienteret - tværtimod tyder al forskning på, at større lighed giver de bedste muligheder for social opstigning. Fadæsen ligger i reformpædagogikken, som i virkeligheden er middelklassens selvrealiseringsprojekt, og som da bestemt giver noget på kreativitetskontoen - eller vel hele kompetencekontoen, men der tabes på kvalifikationskontoen. Og så har man sammenblandet individorienteret undervisning og gradvis medindflydelse med selvstyring. Det ville være meget fint, hvis alle børn blev udfordret efter deres aktuelle niveau, men lige netop det kræver ressourcer. Endnu flere, er jeg bange for, end folkeskolen allerede får lidt vel rigeligt af.
Jeg ved fra den engelske del af min familie, at der er store fordele ved, at særligt talentfulde børn kommer på specialskoler eller springer klasser over. Til gengæld ved jeg også ud fra deres konkrete erfaringer, at det giver ret store problemer med sociale kompetencer. Ikke at vi ikke kan have det i Danmark også - det er jeg selv et godt eksempel på! Men hvad der er løsningen der - på at sikre både det faglige og det sociale, ved jeg ikke rigtigt. Har læserne nogen ideer om det?
Borgerlige bortforklaringer i sagen om brud på FN-konventionen om statsløse
Højrefløjen, især DF, prøver nu at sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet skulle have ratificeret FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961), og om den overhovedet gælder i Danmark, når den ikke er omsat i konkrete danske lovbestemmelser. Tilmed påstår nogle, at konventionen blev vedtaget for at støtte palæstinenserne i deres kamp mod den israelske zionisme - selv om den vigtigste baggrund for konventionen var jødernes egen historie ...
Man glemmer forløbet med det såkaldte "inkorporationsudvalg", der blev nedsat af SR-regeringen og arvet af VOK. Det skulle udforme forslag til konkrete lovinitiativeri forlængelse af ratificerede konventioner. Imidlertid var det for meget sprængstof ikke mindst internt i VOK. Justitsministeriet under Lene Espersen drog derfor denne konklusion bl.a. ud fra præcedens, og den blev fremlagt ifolketinget: Inkorporation er udnødvendig, idet en ratifikation af en konvention gør den til "de-facto dansk lov".
At der er noget, der hedder de-facto dansk lov, ses af, at der er faldet adskillige domme alene ud fra ratificerede konventioner ved de danske domstole - det var en af begrundelserne for Justitsministeriets konklusion vedr. ikke at følge udvalgets instilling om inkorporation af FN's konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder med tilhørende protokoller, FN's Racediskriminationskonvention og FN's Torturkonvention.
Til gengæld foreslog udvalget 'kun' tre af seks konventioner inkorporeret, og med denne begrundelse: "Som udvalget anfører i betænkningen, kan de ikke-inkorporerede konventioners retlige status i dansk lovgivning ikke anses for fuldt ud afklaret i alle situationer," og derudover tales der om signalværdi og opprioritering af emnerne. Pointen er, at konventionerne allerede er dansk lov, men at deres nærmere betydning ikke er retsligt set klare nok.
Og det er derfor, at egentlig inkorporation - altså omsættelse af konventionernes bestemmelser i dansk lovgivning - alligevel er at foretrække, skyldes det bl.a., at strafferammen og alvoren i forsyndelsen mod en konventionsbestemmelse jo ellers må fastlægges af domstolspræcedens, og at ikke alle konventionsbestemmelser er lige konkrete, og endelig tilgodeser det fornuftige element i Jacob Mcangamas argument for national forankring af komventionerne i sit blogindlæg herom på Berlingske - en fornuftig lokal gennemførelse inden for rammerne af konventionen. Til gengæld er CEPOS-juristens delvise 'hjælp' til DF i denne sag noget betænkelig.
Imidlertid er det ingen undskyldning for ikke at følge konventionen. Det er da også integrationsministerens egen konklusion, da hun fremsætter forslag til meddelelse af indfødsret til statsløse i Folketingets Møde nr. 14. tirsdag 09.11.2010:
"Det er ikke rart at skulle give indfødsret til nogen, der ikke opfylder betingelserne og som måske aldrig vil kunne komme til det, men det er altså en del af dansk ret i dag. Sådan må vi sige det, selv om det ikke er direkte inkorporeret. Det er nu en del af indfødsretten, at det foregår med respekt for konventionerne."
Højrefløjen prøver at forklare sagen med lidt administrativt rod, men konventionen om statsløse er meget klar: Ingen må være statsløse, fordi de risikerer i bedste fald at strande i udlandet uden hjælp til at komme hjem, og i værste fald at ende som jøderne, der blev kylet rundt mellem de europæiske lande i 30'erne, efter at nazisterne havde frataget dem deres tyske statsborgerskab.
Man glemmer forløbet med det såkaldte "inkorporationsudvalg", der blev nedsat af SR-regeringen og arvet af VOK. Det skulle udforme forslag til konkrete lovinitiativeri forlængelse af ratificerede konventioner. Imidlertid var det for meget sprængstof ikke mindst internt i VOK. Justitsministeriet under Lene Espersen drog derfor denne konklusion bl.a. ud fra præcedens, og den blev fremlagt ifolketinget: Inkorporation er udnødvendig, idet en ratifikation af en konvention gør den til "de-facto dansk lov".
At der er noget, der hedder de-facto dansk lov, ses af, at der er faldet adskillige domme alene ud fra ratificerede konventioner ved de danske domstole - det var en af begrundelserne for Justitsministeriets konklusion vedr. ikke at følge udvalgets instilling om inkorporation af FN's konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder med tilhørende protokoller, FN's Racediskriminationskonvention og FN's Torturkonvention.
Til gengæld foreslog udvalget 'kun' tre af seks konventioner inkorporeret, og med denne begrundelse: "Som udvalget anfører i betænkningen, kan de ikke-inkorporerede konventioners retlige status i dansk lovgivning ikke anses for fuldt ud afklaret i alle situationer," og derudover tales der om signalværdi og opprioritering af emnerne. Pointen er, at konventionerne allerede er dansk lov, men at deres nærmere betydning ikke er retsligt set klare nok.
Og det er derfor, at egentlig inkorporation - altså omsættelse af konventionernes bestemmelser i dansk lovgivning - alligevel er at foretrække, skyldes det bl.a., at strafferammen og alvoren i forsyndelsen mod en konventionsbestemmelse jo ellers må fastlægges af domstolspræcedens, og at ikke alle konventionsbestemmelser er lige konkrete, og endelig tilgodeser det fornuftige element i Jacob Mcangamas argument for national forankring af komventionerne i sit blogindlæg herom på Berlingske - en fornuftig lokal gennemførelse inden for rammerne af konventionen. Til gengæld er CEPOS-juristens delvise 'hjælp' til DF i denne sag noget betænkelig.
Imidlertid er det ingen undskyldning for ikke at følge konventionen. Det er da også integrationsministerens egen konklusion, da hun fremsætter forslag til meddelelse af indfødsret til statsløse i Folketingets Møde nr. 14. tirsdag 09.11.2010:
"Det er ikke rart at skulle give indfødsret til nogen, der ikke opfylder betingelserne og som måske aldrig vil kunne komme til det, men det er altså en del af dansk ret i dag. Sådan må vi sige det, selv om det ikke er direkte inkorporeret. Det er nu en del af indfødsretten, at det foregår med respekt for konventionerne."
Højrefløjen prøver at forklare sagen med lidt administrativt rod, men konventionen om statsløse er meget klar: Ingen må være statsløse, fordi de risikerer i bedste fald at strande i udlandet uden hjælp til at komme hjem, og i værste fald at ende som jøderne, der blev kylet rundt mellem de europæiske lande i 30'erne, efter at nazisterne havde frataget dem deres tyske statsborgerskab.
mandag den 7. februar 2011
Grundtvig var (heller) ikke firkantet
Ad ”Tanker om åndelig krig og borgerlig fred” i Berlingske af Jacob Mchangama lørdag 5. feb. 2011
Kære Jacob Mchangama
Det er god kronik, som du har skrevet, og jeg er enig i mange af dine pointer, men din basale skelnen mellem ytring og handling vil jeg flytte til holdning kontra handling, hvor der er total tankefrihed, men ikke frihed til enhver handling, heller ikke enhver talehandling.
Du skriver, at Grundtvig ikke var en naivistisk ytringsfundamentalist (i hvert fald i sine unge år ifølge dig), og det er her, at jeg gør en tilføjelse med min overskrift. Og når du efterlyser en "grundtvigianer" på den nuværende venstrefløj som Poul Dam i sin tid, så stiller jeg gerne op - uden sammenligning i øvrigt med hverken Grundtvig eller Dam!
Jeg er dog ikke kristen men troende ateist, men når det kommer til at være enig i princippet "Frihed for Loke såvel som for Thor" og i dag for såvel Muhammed-karikaturer som parabolantenner, så melder jeg mig gerne under fanerne.
Også selv om jeg hører til dem, der fandt karikaturerne ukloge og usmagelige, og som fandt statsminister Anders Fogh Rasmussens hånlige afvisning af diverse diplomaters henvendelse en ret stor fejl, for det ændrer ikke ved, at såvel Jyllandsposten som tegnerne havde fuldt ud lovlig ret til at tegne og publicere de noget platte tegninger, og det uden forfølgelse, såvel juridisk som psykisk og fysisk.
At tegningerne skulle få en så stor reaktion endda i hele verden havde de færreste nok forestillet sig, men det ændrer ikke ved ytringens lovlighed, og du kan se min umiddelbare og noget satiriske reaktion på den i en artikel nogle dage efter første offentliggørelse kaldet ”Sælg den lille prins!”
Generelt synes jeg, at du forenkler tingene noget, måske fordi du håber, at overdrivelse fremmer forståelsen (?) Ytringsfrihed fører til frihed fra had, intolerance (og vold), skriver du, og mener folk ikke det, er de åbenbart en slags ”fundamentalister”.
Jeg må så spørge, hvad du anser holdningerne hos Dansk Folkeparti og endnu mere højrevendte strømninger for på den ene side, og tankerne hos f.eks. Hizb ut-Tahrir (som HELLER ikke skal forbydes) - eller diverse kommunistiske og autonome miljøer for på den anden side. Måske vil du svare, at det er marginale grupper, men jeg må så minde dig om DF's store vælgerskare og indflydelse som regeringsbærende parti.
Tillad mig samtidig at rette din opmærksomhed mod Tunesien og Ægypten (og jeg anvender her min ytringsfrihed til at stave landets navn, som jeg synes det bør staves), hvor særdeles fredelige demonstrationer med heldigvis et relativt minimalt voldspræget svar fra de herskende har ført til og er ved at føre til fredelige magtskifter og sandsynligvis væsentligt mere ytringsfrihed og demokrati.
Så tingene er ikke så simple, og det er de heller ikke ift. holdningen til og anvendelsen af de paragraffer i Grundloven, som du mener anvendes til "krænkelsesfundamentalisme".
På hvilken side der i øvrigt er flest ”fundamentalister” er i øvrigt også et godt spørgsmål. Jeg husker en vis statsminister, der i hvert fald for en tid mente, at ”ytringsfriheden kan ikke gradbøjes”, og jeg husker en hel del journalister, der helt selv påtog sig betegnelsen ”ytringsfriheds-fundamentalister”, idet de behændigt undgik at nævne, at de jo også lever af den, og at deres redaktører gradbøjer den hver dag.
Hvis du ser til USA, som vi begge beundrer, om end måske på hver sin måde, så er vi vel enige om, at de første 10 ”amendments” udgør en fornuftig ”Bill of Rights” - når man lige undtager amendment 2 om retten til at være våben. Men pointen er, at disse borgerlige rettigheder handler om meget andet end ytringsfrihed, men selvfølgelig også om den som en helt central ret. Skulle man mene, at det er den eneste rigtigt vigtige ret – og det gør nogen på højrefløjen, så er det vel også en form for fundamentalisme. Sjovt nok ophører den ofte i samme øjeblik, hvor nogen herhjemme gør grin med vore nationale klenodier, som f.eks. Kongehuset.
Men hvis dit ærinde er at tale imod enhver fundamentalisme, altså det at gøre et enkelt princip så vigtigt, så absolut og så universelt, at der stort set aldrig er undtagelser, så er jeg helt enig med dig. Og ønsker du at fremhæve ytringsfrihed som helt central i demokratiet, især for den upopulære mindretalsmening, så er vi også helt på linje.
Mere juridisk, men stadig overordnet, vil du afskaffe lovgivning mod al anden krænkelse end egentlige injurier, sådan som jeg forstår dig. Jeg mener, at vi ikke kun må beskytte enkeltpersoners frihed fra blandt meget andet krænkende ytringer, men også mindretals frihed, og derfor ønsker jeg, at man holder fast i racismeparagraffen – eller i hvert fald dens centrale elementer.
I øvrigt er det ved nærmere gennemsyn netop ikke en ”racismeparagraf” som sådan, men faktisk netop en generel mindretalsparagraf, som jeg i øvrigt synes, at Rigsadvokaten og domstolene fortolker passende stramt - f.eks. ved at afvise en anmeldelse mod netop karikaturerne, mens Langballe blev dømt for sine udtalelser om muslimske onklers voldtægt, og Lars Hedegaard kun slap for straf ved at påberåbe sig den retten under hellige danske julefrokost til at sige ufatteligt dumme og grimme ting.
Hvad derimod gælder beskyttelsen af diverse 'ophøjede tankesæt' som som f.eks. religioner og deres beskyttelse i blasfemi-paragraffen – herunder ikke mindst vor statskirkelige flertalskristendom, så kan den for min skyld gå ad helvede til, for nu at bruge en kendt vending ...
Jeg håber at se dig på barrikaderne for det, som vi kan blive enige om, så vi kan få de politiske friheder rigtigt på ret køl i Danmark igen og derefter bruge den borgerlige fred – der dog forhåbentlig er dynamisk nok til fortsat at kunne udvikle sig - til at bekrige hinanden åndeligt om det, vi nok er væsentligt mere uenige om, som f.eks. sociale og økonomiske spørgsmål ...
vh Claus Piculell
Kære Jacob Mchangama
Det er god kronik, som du har skrevet, og jeg er enig i mange af dine pointer, men din basale skelnen mellem ytring og handling vil jeg flytte til holdning kontra handling, hvor der er total tankefrihed, men ikke frihed til enhver handling, heller ikke enhver talehandling.
Du skriver, at Grundtvig ikke var en naivistisk ytringsfundamentalist (i hvert fald i sine unge år ifølge dig), og det er her, at jeg gør en tilføjelse med min overskrift. Og når du efterlyser en "grundtvigianer" på den nuværende venstrefløj som Poul Dam i sin tid, så stiller jeg gerne op - uden sammenligning i øvrigt med hverken Grundtvig eller Dam!
Jeg er dog ikke kristen men troende ateist, men når det kommer til at være enig i princippet "Frihed for Loke såvel som for Thor" og i dag for såvel Muhammed-karikaturer som parabolantenner, så melder jeg mig gerne under fanerne.
Også selv om jeg hører til dem, der fandt karikaturerne ukloge og usmagelige, og som fandt statsminister Anders Fogh Rasmussens hånlige afvisning af diverse diplomaters henvendelse en ret stor fejl, for det ændrer ikke ved, at såvel Jyllandsposten som tegnerne havde fuldt ud lovlig ret til at tegne og publicere de noget platte tegninger, og det uden forfølgelse, såvel juridisk som psykisk og fysisk.
At tegningerne skulle få en så stor reaktion endda i hele verden havde de færreste nok forestillet sig, men det ændrer ikke ved ytringens lovlighed, og du kan se min umiddelbare og noget satiriske reaktion på den i en artikel nogle dage efter første offentliggørelse kaldet ”Sælg den lille prins!”
Generelt synes jeg, at du forenkler tingene noget, måske fordi du håber, at overdrivelse fremmer forståelsen (?) Ytringsfrihed fører til frihed fra had, intolerance (og vold), skriver du, og mener folk ikke det, er de åbenbart en slags ”fundamentalister”.
Jeg må så spørge, hvad du anser holdningerne hos Dansk Folkeparti og endnu mere højrevendte strømninger for på den ene side, og tankerne hos f.eks. Hizb ut-Tahrir (som HELLER ikke skal forbydes) - eller diverse kommunistiske og autonome miljøer for på den anden side. Måske vil du svare, at det er marginale grupper, men jeg må så minde dig om DF's store vælgerskare og indflydelse som regeringsbærende parti.
Tillad mig samtidig at rette din opmærksomhed mod Tunesien og Ægypten (og jeg anvender her min ytringsfrihed til at stave landets navn, som jeg synes det bør staves), hvor særdeles fredelige demonstrationer med heldigvis et relativt minimalt voldspræget svar fra de herskende har ført til og er ved at føre til fredelige magtskifter og sandsynligvis væsentligt mere ytringsfrihed og demokrati.
Så tingene er ikke så simple, og det er de heller ikke ift. holdningen til og anvendelsen af de paragraffer i Grundloven, som du mener anvendes til "krænkelsesfundamentalisme".
På hvilken side der i øvrigt er flest ”fundamentalister” er i øvrigt også et godt spørgsmål. Jeg husker en vis statsminister, der i hvert fald for en tid mente, at ”ytringsfriheden kan ikke gradbøjes”, og jeg husker en hel del journalister, der helt selv påtog sig betegnelsen ”ytringsfriheds-fundamentalister”, idet de behændigt undgik at nævne, at de jo også lever af den, og at deres redaktører gradbøjer den hver dag.
Hvis du ser til USA, som vi begge beundrer, om end måske på hver sin måde, så er vi vel enige om, at de første 10 ”amendments” udgør en fornuftig ”Bill of Rights” - når man lige undtager amendment 2 om retten til at være våben. Men pointen er, at disse borgerlige rettigheder handler om meget andet end ytringsfrihed, men selvfølgelig også om den som en helt central ret. Skulle man mene, at det er den eneste rigtigt vigtige ret – og det gør nogen på højrefløjen, så er det vel også en form for fundamentalisme. Sjovt nok ophører den ofte i samme øjeblik, hvor nogen herhjemme gør grin med vore nationale klenodier, som f.eks. Kongehuset.
Men hvis dit ærinde er at tale imod enhver fundamentalisme, altså det at gøre et enkelt princip så vigtigt, så absolut og så universelt, at der stort set aldrig er undtagelser, så er jeg helt enig med dig. Og ønsker du at fremhæve ytringsfrihed som helt central i demokratiet, især for den upopulære mindretalsmening, så er vi også helt på linje.
Mere juridisk, men stadig overordnet, vil du afskaffe lovgivning mod al anden krænkelse end egentlige injurier, sådan som jeg forstår dig. Jeg mener, at vi ikke kun må beskytte enkeltpersoners frihed fra blandt meget andet krænkende ytringer, men også mindretals frihed, og derfor ønsker jeg, at man holder fast i racismeparagraffen – eller i hvert fald dens centrale elementer.
I øvrigt er det ved nærmere gennemsyn netop ikke en ”racismeparagraf” som sådan, men faktisk netop en generel mindretalsparagraf, som jeg i øvrigt synes, at Rigsadvokaten og domstolene fortolker passende stramt - f.eks. ved at afvise en anmeldelse mod netop karikaturerne, mens Langballe blev dømt for sine udtalelser om muslimske onklers voldtægt, og Lars Hedegaard kun slap for straf ved at påberåbe sig den retten under hellige danske julefrokost til at sige ufatteligt dumme og grimme ting.
Hvad derimod gælder beskyttelsen af diverse 'ophøjede tankesæt' som som f.eks. religioner og deres beskyttelse i blasfemi-paragraffen – herunder ikke mindst vor statskirkelige flertalskristendom, så kan den for min skyld gå ad helvede til, for nu at bruge en kendt vending ...
Jeg håber at se dig på barrikaderne for det, som vi kan blive enige om, så vi kan få de politiske friheder rigtigt på ret køl i Danmark igen og derefter bruge den borgerlige fred – der dog forhåbentlig er dynamisk nok til fortsat at kunne udvikle sig - til at bekrige hinanden åndeligt om det, vi nok er væsentligt mere uenige om, som f.eks. sociale og økonomiske spørgsmål ...
vh Claus Piculell
Forbandede regering
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Se på de skønne huse
som vi har bygget se!v
os som ingen huse ejer
lad os besætte dem.
Mærk hvor vi hundefryser
og de har taget olien
kom med hen til vort rådhus
for nu skal olien ud.
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Men se de svinepelse
de har forhøjet priserne
dog nu får vi se hvem
der skal betale dem.
Se på de riges biler
en overflødig luksus
men vi vil lave andet, når
vi tar fabrikkerne.
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Se på de skønne jorde
der gror slet ingen planter
tænk på hvor mange bønder
der ku ha arbejde.
Slut med elendigheden
slut osse med besidderne
kun hvis vi står sammen
så kan vi styre selv
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Se på de skønne huse
som vi har bygget se!v
os som ingen huse ejer
lad os besætte dem.
Mærk hvor vi hundefryser
og de har taget olien
kom med hen til vort rådhus
for nu skal olien ud.
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Men se de svinepelse
de har forhøjet priserne
dog nu får vi se hvem
der skal betale dem.
Se på de riges biler
en overflødig luksus
men vi vil lave andet, når
vi tar fabrikkerne.
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Se på de skønne jorde
der gror slet ingen planter
tænk på hvor mange bønder
der ku ha arbejde.
Slut med elendigheden
slut osse med besidderne
kun hvis vi står sammen
så kan vi styre selv
Forbandede regering
nu skifter piben lyd
fordi vi vil leve
overleve det er for lidt.
Abonner på:
Opslag (Atom)