Skattereform i rødt og hvidt

Oprindeligt skrevet som udkast til udspil i Cevea, men indholdet er helt og aldeles for egen regning. Hvor der står "CEVEA" er det at forstå som mine personlige forslag til Ceveas udspil omkring nytår 08-09.



Oplægget offentliggøres dels på given foranledning - idet Cevea har fjernet det omskrevne endelige forslag fra deres netsted (se note * nederst), dels pga. dets (dengang) nye ideer (og røde elementer) om dynamisk konjunkturregulering og total gradvis afskaffelse af både ejendomsværdiskat og rentefradrag samt hvide elementer som en social omfordeling af egenbetalingen for sundhed og en afgiftsomlægning til fordel for sunde fødevarer.



 Af Claus Piculell



Der tales meget om en skattereform for tiden, og talen er blevet endnu ivrigere, efter at Anders Fogh er sprunget ud som grøn. I CEVEA støtter vi, at der skal være stærke grønne hensyn i en evt. skattereform, men den skal derudover være ligesom det danske flag: 2/3 rød og 1/3 hvid! De to røde doser er formindskelse af uligheden og et bedre værn mod økonomiske kriser samt uansvarlig spekulation, mens den hvide dosis skal fremme sundheden i Danmark. Cevea mener, at det bedste svar på den kommende økonomiske krise er offentlige investeringer, som på kort sigt er lånefinansierede, og vi minder om, at der også i foråret skal forhandles om en trafikplan og forhåbentlig grønne bygningsmoderniseringer samt forbedringer af sundhed og uddannelser, som er mindst lige så vigtige. Men skal vi have en skattereform, må den den samlet i det mindste ikke tage penge fra velfærd, og den skal være tænke nye frem for forældede tanker!




Skattereform og skiftedag

Den danske økonomi er nu også ifølge de såkaldte ”økonomiske vismænd” på vej ind i en alvorlig krise, og det samme er regeringen! Dertil kommer, at regeringen ledet af Anders Fogh tilsyneladende er undergået en forbløffende forvandling fra klimaskeptikere og miljøvrængere til at ville stå som den grønneste regering på jord. Det skyldes dels, at regeringen ikke har nogen reel løsning på den kommende økonomiske krise, og dels, at regeringen er løbet tør for ideer og mangler et nyt projekt.

Derfor forsøger Fogh at 'lave en Disraeli', der som britisk statsminister udviklede en taktik, han kaldte ”at stjæle oppositionens tøj, mens de er i bad, og selv tage dem på”! På skatteområdet satser man på, at man igen kan få lave en omvendt Robin Hood, hvor man giver skattelettelser i toppen og lader folk i bunden betale blandt andet gennem grønne afgifter – og dermed igen øger uligheden i Danmark.

Det er vigtigt at forstå, at i denne sag har regeringen mere brug for oppositionen, end oppositionen har brug for regeringen. Dansk Folkeparti har ved at foreslå skattereformen udsat og andre skeptiske bemærkninger klart signaleret, at Fogh ikke skal regne med, at man er klar til at bære en skattereform med en utiltalende social profil igennem alene sammen med V og K's stemmer. Det gælder stadig, selv om partiet nu har blødt den holdning op, men en vigtig opgave for centrum-venstre må være at påvise og forklare bedre, at forventningerne om de såkaldte ”dynamiske effekter” bygger på et særdeles spinkelt grundlag og strider mod historiske erfaringer, især i USA under Reagan og George W. Bush. En modoffensiv her bør indledes snarest muligt.

Derfor bør oppositionen have den holdning, at en god skattereform må tage den tid, en god skattereform tager, og at den skal skabe mere lighed, ikke mindre. Og det kan en kommende skattereform i den rette balance med offentlige investeringer netop gøre, fordi den økonomiske krise efterhånden vil kalde på flere statslige investeringer i sundhed, uddannelse og grøn trafik samt i et større forbrug, der vel at mærke skaber jobs her i Danmark.

Vigtigt er også, at Danmark har en næsten lige så giftig boligboble som USA med bankkrak, byggekrak med halvfærdige men solgte boliger, tusinder af teknisk insolvente husstande, en del fanget i lange perioder med dobbelt husleje og boligprisfald på 15-20% i de store bykerner allerede. Det skyldes blandt andet, at Danmark i syv år har haft et særligt boligskattestop men uforandret rentefradrag, så boligpriserne er steget helt uholdbart, og at nogle boligejere har holdt friværdifest, mens andre har ladet sig friste til at sætte sig for dyrt.

CEVEA er stærkt skeptisk over for de mange påstande om ”dynamiske effekter”, som bl.a. viser deres usikre grundlag ved, at nogle mener, at der ligefrem kommer penge ind ved at afskaffe topskatten. En sådan tankegang med ufinansierede skattelettelser i toppen er hovedansvarlig for, at man i USA under Reagan og Bush junior opbyggede en samlet statsgæld på 10.000 mia. dollars. Her i Danmark hviler påstande og såkaldte beregninger på én meningsmåling fra 1996, hvilket i sig selv giver en usikkerhed, der øges ved, at den fandt sted ved begyndelsen af en højkonjunktur, mens nylige målinger viser, at danskerne foretrækker mere fritid frem for højere løn. Vi afviser ikke, at lavere skat kan få folk til at arbejde lidt mere, men slet ikke så skattelettelsen finansierer sig selv og slet ikke nu.

En generel skattelettelse i toppen risikerer ikke mindst her ved slutningen af opturen og i begyndelsen af nedturen at føre til lige så meget substitution, altså at holde mere fri, som ekstra arbejdsindsats, og eftersom hovedproblemet bliver ledighed, er arbejdskraftsudbuddet, især ikke så generelt som ved en topskattelettelse for alle rige, slet ikke relevant. Derudover vil der på kort sigt ske det, at pengene behandles, som vellønnede behandler alt andet end 'nødvendige' penge, når der er udsigt til dårlige tider: De sættes i banken, og det giver mening for den enkelte velaflagte, men det er det rene gift for et samfund i nedtur. Topskattelettelser lige nu hjælper altså hverken diverse flaskehalse eller på lavkonjunkturen. Vi anerkender dog, at ideen med topskatten ikke er, at almindelige LO-arbejdere skal betale den.

I bunden kan en forøgelse af personfradraget derimod føre til en vis effekt på beskæftigelsen, fordi de dårligst stillede sparer mindst og bruger den største del af nettoindkomsten på indenlandske varer og arbejdskraftsydelser. Hvis der skal være skattelettelser, skal det være i under den økonomiske nedtur og rettes mod de dårligst stillede, og bdermed får vi også en helt nødvendig social genopretning efter 7 år med en regering for de vellønnede. Ikke desto mindre ser CEVEA en vis fornuft i, at man arbejder sig væk fra, at en million danskere, herunder mange almindelige lønmodtagere, betaler en topskat, der som navnet antyder aldrig var tænkt til at skulle betales af dem.

CEVEA vil samtidig stærkt advare mod at tro, at en skattereform løser alle eller bare de fleste problemer. I en tid, hvor vi står over for det største økonomiske omsving i mands minde, skal man tage sig god tid til at tænke sig om og få balancen rigtig mellem hensynet til langsigtede behov og det kortsigtede behov for en saltvandsindsprøjtning til økonomien, herunder hvilke udfordringer der løses bedst gennem fornuftige offentlige investeringer eller en skattereform.



Principper

Samlet ønsker CEVEA en krisesikret, klimasikret og fremtidssikret skattereform, der på en gang gradvist forøger og fleksibiliserer udbuddet af arbejdskraft ved at sørge for, at det kan betale sig at arbejde, men også at uddanne sig, få børn og andet tidsfordriv!



Derfor foreslår CEVEA en "Skattereform i rødt og hvidt", der styrker velfærden ved samlet at omlægge skattesystemet, så det :


*

omfordeler til lavindkomstgrupperne efter mange år med den modsatte omfordeling
*

formindsker kapitalismens katastrofale konjunkturudsving
*

modvirker strukturelt uansvarlig finansiel spekulation, der sætter jobs og hjem på spil
*

letter skatten på arbejde, især i bunden og især i begyndelsen af et økonomisk opsving
*

øger sundheden ved at omlægge moms og afgifter
*

giver mere lige adgang til sundhed ved at gøre brugerbetalingen indkomstafhængig



Det skal bemærkes, at nedenstående forslag på en gang kan være en samlet reform - minus den grønne side - og et idékatalog; at idépolitikken i forslagene er velovervejet og skal ses i den generelle ramme af mere lighed, bedre konjunkturregulering samt sundhedsfremme, men at der bestemt er behov for en masse inputs og kritiske øjne, som derfor bydes velkommen på forhånd; og endelig at tallene er regnet og tjekket igennem, men at vi direkte vil udfordre hvem som helst til at påvise større fejl via efterkontrol vha.hårdere 'regnedrenge' (!), og at diverse dynamiske effekter ikke er indregnede, bl.a. fordi det er meget svært at forudsige den nøjagtige adfærdspåvirkning af de forskellige tiltag. Det vi kan gøre er gjort: At angive den ønskede og med rimelighed forventede adfærdsændring. (Se evt. eksempel under brugerbetaling i sundhedsvæsenet.)


Tentativ sammenregning


Skattereformen er samlet gennemregnet til at give disse tal efter fuld indfasning, som dog rummer en mindre usikkerhed. Reformen er lidt underfinansieret i starten, hvilket forekommer end god idé, når er landet er på vej ind i en økonomisk nedtur. Samtidig betyder indfasning af visse provenugivende elementer, at toppen formentlig tages af næste opsving, og spekulation hæmmes. Vi foreslår, at det ekstra provenu på længere sigt bruges til velfærd, især uddannelse og investeringer i diverse tekniske effektiviseringer af omsorg og sundhedspleje, samt evt. ved at forøge det nuværende jobfradrag til 5%.


Nettoeffekt i mia. kr.

Konjukturregulering: + 0 *
Social omfordeling: +20 #
Sundhed: - 0 *

Formodede grønne afgifter: +15 #

----------------------------------------------------- ----------------------------

I alt +35


* + 0 og - 0 betyder noget forskelligt: Vurderingen er, at konjunkturregulering / spekulationsafskrækning tenderer mod et plusprovenu, mens især omlægningen af brugerbetaling i sundhedssektoren tenderer mod et minusprovenu, sidste jf. afsnittet om "dynamiske konsekvenser".

#: Afsnittet om social omfordeling indeholder et ekstra personfradrag på kr. 5000, som efter vores vurdering er det mindste fradrag, der kan kompensere de dårligt stillede for gamle og nye grønne afgifter. Derfor tillader vi os indregne et vist provenu fra nye grønne afgifter - som vi støtter, men hellere vil lade andre bruge deres ekspertise på.




Konkrete forslag


2 doser rød skattereform, som konjunkturregulerer, spekulationsbegrænser og omfordeler

Generelt handler dette punkt om at få indbygget nogle elementer i det danske skattesystem, som afskrækker uansvarligt lånefinansieret forbrug og ditto investeringer sammen med en overophedning af økonomien i højkonjunktur og omvendt at tilskynde til forbrug og investeringer i en lavkonjunktur, hvor der er behov for det, men hvor der er lidt af det. Det skal her understreges, at skatteændringer kun er den næstbedste løsning efter offentlige investeringer, og at man får mere ud af skattelettelser i bunden i en lavkonjunktur.


Delvis konjunkturregulering og omfordeling

*

1. Øjeblikkelig forøgelse af personfradraget med kr. 5.000, for at modvirke asociale virkninger af nye grønne afgifter samt de allerede indførte.

Virkning: Alene elafgifter ligger i dag på kr. 2000 pr. år for en enlig og på 5000 for en familie på fire, hvis man regner rigtigt og ikke politisk korrekt. Vand ligger på omkring de samme beløb. Med nye CO2-afgifter bliver virkningen næppe mindre. Et fradrag for husstande med et faldende tillæg pr. person i husstanden ville være at foretrække, men det er næppe praktisabelt, og trods alt får enlige ét fradrag og familier med to forældre og/eller børn over 13 år får to eller flere. Enlige forældre med mange børn bør hjælpes via aktivloven.

Økonomisk overslag: Skatteværdien for den enkelte er ca. 2000 kr. ekstra pr. år og for staten ca. 7 mia. kr. i provenutab.


* 2. Gradvis forøgelse af skat på jord (grundskylden)

Enten som indtægt til staten til at betale for øget jobbundfradrag eller som nødvendig ekstra kommunal indtægt på. Forøgelsen af grundskylden indfases med 0,1% pr. 10.000 ekstra beskæftigede. Netop i jord opsamles især i opgangstider formuer, som ikke bidrager synderligt til samfundsøkonomien. Det Økonomiske Råd (DØR) foreslår noget lignende – netop med henvisning jordværdiernes 'passive' rolle, og deres forslag indgår også delvist i en samlet omlægning af ejendomsværdiskatten på linje med anden kapitalindkomst, og giver god mening, da jordværdierne i følge DØR er mere end fordoblet fra 2003 til 2007. Disse penge er helt 'passive': En fabrik bliver f.eks. ikke dobbelt så effektiv, blot fordi jorden den står på fordobles i værdi, men ejeren af jorden får en 'gratis' gevinst, som kan bruges til f.eks. spekulation.
Virkning: At inddrage den del af samfundets vækst, der forøges i jordværdier uden at gøre større nytte og uden af alt for forvridende virkninger på markedet, jf. DØRs konklusioner, samt at sikre en mere retfærdig fordeling. Samtidig modvirker man belåning af privat jordværdi til overforbrug og spekulation i selvsvingende opturstider. Til gengæld kan der være tale om store beløb pga. en ændring på få promille, så det skal indfases langsomt og helst i opturstider, ikke mindst på højden af en optur.

Økonomisk overslag: En ekstra grundskyld på 1% indfaset over en højkonjunktur på 5 år vil give et provenu på ca. 15 mia. kr. pr. år - lidt under hvad den kommunale grundskyld allerede indbringer.

*

3. Lavvækstfradrag ved at hæve personfradraget: 1000 kr. mere i personligt bundfradrag pr. ekstra 10.000 arbejdsløse (nu ca. 47000) fra de første officielle ledighedstal i 2009.


*

4. Højvækstfradrag ved at indføre og øge jobbunddraget: 1000 kr. mere i fast jobbundfradrag pr. 10.000 ekstra beskæftigede. Det allerede indførte jobfradrag er for nylig hævet fra 2,5% til 4,25%, dog max. kr. 13600. Vi foreslår at fastholde dette procentuelle fradrag som incitament på alle lavere løntrin, men at kombinere det med vores faste jobmæssige bundfradrag ud fra antal beskæftigede.


*

5. Flyt indkomstgrænsen for topskatten ved optur: Vi foreslår, at for hver 10.000 ekstra beskæftigede flyttes topskattens bundgrænse med 10.000 kr., mens topskatten hæves med 0,2%. CEVEA er som nævnt stærkt skeptisk over for de mange påstande om ”dynamiske effekter”, ikke mindst vedr. topskatten, og de utallige beregninger på et enkelt evidens er helt misforståede at bruge i en økonomisk nedtur. Vi foreslår derfor at flytte bundgrænsen for, hvornår man betaler topskat, men da en sådan ændring alt andet lige har størst effekt ved begyndelsen af en økonomisk optur, foreslår vi, at man gør det der, og at man lader de resterende højere lønnede betale for denne ændring ved at øge topskatten som sådan.


*

Kommentarer til pkt. 3-5:
*

Hvordan? Ved at man ved udstedelse af næste års skattekort ændrer personfradrag, jobbundfradrag og topskatgrænse samt procent ud fra ledighedsudviklingen i følge Det Økonomiske Råds august-prognose, dog med tilretning ud fra de officielle og reale tal fra det forløbne år fra Danmarks Statistik fra 1. september året før til 31. august samme år. At have godt to måneder til at beregne og indskrive de nye skattetal er en dobbelt så lang administrativ frist end ved VK-regeringens skattelettelser i 2008.

Virkninger: I lavvæksttider får alle skatteydere samme beløb mere til forbrug, nemlig ca. kr. 400 pr. 10.000 ledige, men fradraget gavner især de dårligst stillede, som forbruger stort alle deres penge på 'dagligdagsforbrugsgoder', der er indenlandsk producerede og forhandlede, hvorfor det giver mest beskæftigelse. I højvæksttider (og på vej dertil) øges det økonomiske incitament for at tage et job via et større fast jobbundfradrag for især lavtlønnede og folk uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet til at tage (mere) arbejde, og jobs der ikke er fuldtids og tiltrækkende for mere alm. lønmodtagere bliver mere attraktive for disse grupper. Det modvirker i nogen grad de såkaldte fattigdomsfælder, hvor sociale ydelser, især ydelser til særlige behov beskæres mere end arbejdsindkomsten, men man kommer næppe uden om at revidere aktivloven, f.eks. at lade bistandsklienter og starthjælpsmodtagere få lov til at tjene 60.000 pr. år uden træk i ydelserne – som førtidspensionister f.eks. allerede må. Da både personfradrag og jobbunddrag vil være vokset efter en økonomisk ned- og optur - især til gavn for de mindst bemidlede, fastfryses såvel personfradrag, jobbundfradrag og topskat efter 10 år - eller man sætter i det mindste en udløbsdato, så denne del af reformen nyforhandles efter 10 år. I en tid med arbejdsløshed, bunden faldet ud af boligmarkedet og skrantende privatøkonomier har folk større problemer at tænke på, men selvfølgelig kan det give en lille usikkerhed ikke at vide, hvad fradraget bliver næste år før i oktober, men omvendt giver det en vis trøst og sikkerhed, når man følger ledighedstallene jævnligt. Personer, der tjener godt og vel en million om året har en lille bekymring vedr. topskatteprocenten, men den er dem velundt -!

Økonomisk overslag for personfradrag: Hvis ledigheden stiger med 100.000, får hver skatteyder et ekstra fradrag på 10.000, altså en skatteværdi på lidt under kr. 4000. Provenutabet for staten bliver umiddelbart 16 mia. kr., men netop i dårlige tider kan en underfinansiering være en god idé netop her. Pga. multiplikatoreffekten øges aktiviteten med en del mere end de 16 mia. netto – formentlig det dobbelte, og dette kombineret med moms og personskat får en del af pengene til at komme ind i statskassen igen, og alt andet lige er den såkaldte ”dynamiske effekt” langt større af en skattelettelse i bunden end i toppen i dårlige tider.

Økonomisk overslag for jobbunddrag: Hvis ledigheden så falder med 100.000 får godt 2,2 mio. lønmodtagere og evt. nye på arbejdsmarkedet et fradrag på kr. 10.000 eller ca. 4.000 kr. i skatteværdi. Provenutabet er således umiddelbart ca. 10 mia. kr., hvoraf en del også kommer ind igen pga. multiplikatoreffekt kombineret med moms og personskat – og en i opgangstider nødvendig forøgelse af arbejdskraftsudbuddet.
*

Økonomisk overslag vedr topskat: Formentlig udgiftsneutralt, og dermed pumpes der ikke penge ud under højkonjunkturen, især ikke på toppen. Ved et omsving, hvor 100.000 ekstra efterhånden kommer i beskæftigelse, vil grænsen blive flyttet med 100.000 kr., hvilket giver en lettelse til middelklasselønmodtageren på 14.000, mens den ca. halve million, der stadig betaler topskat, vil komme af med et nogenlunde lignende beløb i snit.


*

6. Kriseskat på formuer:

Genindførelse af en basal formueskat på 0,5% af nettoformue på over 1 million kroner. Formueskatten stiger med 0,1% for hver 10.000 ekstra ledige i Danmark og falder med 0,1% for hver 10.000 ekstra beskæftigede i DK, jf. finansminister Lars Løkke Rasmussen, der lige har opfordret danskerne til at forbruge: ”Det der dårligt for samfundet, hvis folk sparer ekstra op i en krisetid.”

Virkning: Formuende folk får et incitament til at forbruge og investere i dårlige tider. Har man 1 mio. kr. på en langvarig bankkonto eller en statsobligation, får man godt 5% i rente = 50.000 kr. Er ledigheden steget med 100.000, beskattes formuen med 15.000 og kapitalindkomsten med mindst 50% = 25.000. Der er altså meget lidt at tjene ved 'passiv' opsparing i dårlige tider, især da inflationen også tager sit. Omvendt i gode tider, hvor 1 mio. kun formuebeskattes med 5.000 – det giver et incitament til at holde lidt igen og spare op. Dette forøges af forslaget om at kunne holde 25% af al kapitalindkomst ude af skatteberegningen.

Økonomisk overslag: Temmelig svært at lave, da man holdt op med at registrere private formuer, da formueskatten blev afskaffet i 1998! Dog har AE-rådet v. Jonas Schytz Juul opgjort 'arveformuer' i ”Arv og formue” fra 2007, især s. 4, og dokumenteret en stigning i den gennemsnitlige personlige arv på 60% fra 1997 til 2006. Løseligt overslag: Formue-'bundskatten' på 0,5% giver meget forsigtigt anslået et provenu fra private personlige formuer på 2 mia. kr. hvert år. 0,1% et provenu på 0,4 mia. kr. Hvis ledigheden stiger med 100.000, giver det et samlet provenu på 6 mia. kr., ganske som provenuet falder med ca. 4 mia. hvis beskæftigelsen stiger med 100.000.



Delvis spekulationsbegrænsning og omfordeling:


*

1. Udfase skat på og fradrag for private hjem.

Undgå lige så stor giftig boligboble igen og få provenu til skattelettelser på arbejde: Udfase ejendomsværdiskat og boligrentefradrag over ca. 10 år og indføre en nettogevinstskat på 25%, som man pålignes på forskellen mellem gammel og ny bolig, der er købt efter max. to år. Man bør lave en særlig hjælp til unge familier, der er teknisk insolvente, fordi de købte, da boligerne var dyrest, eller man kan lade indfasningen først begynde efter 2-3 år, så boligmarkedet ikke svækkes yderligere lige nu. (Man kan evt. i stedet lave et 'rentefradragsstop'', der modsvarer lejeværdiskattestoppet, så det samlede rentefradrag efter 10 år svarer til det samlede rentefradrag i 2001, f.eks. med en skatteværdi på 10%.) DØRs forslag om, at et overskud fra en bolighandel kan indsættes på en specifik boligkøbskonto i op til tre år er en god idé. I modsætning til DØR ønsker CEVEA ikke boligen sat på linje med diverse ”kapitalgoder” som aktier og værdipapirer. En bolig er et hjem, ikke et spekulationsobjekt, og derfor må målet også være at fjerne de værste tilskyndelser til at spille casino på Børsen eller lånefinansiere et overforbrug mod sikkerhed i boligen og en evt. friværdi.
*

Virkning: Først og fremmest at opmuntre til at eje sit hjem uden at spekulere i det, så man får en tryg ramme om privatlivet og samtidig en fornuftig opsparing uden at overdrive, som kan realiseres, når man skal flytte e.l. Ejendomsværdiskat, dengang lejeværdi, og rentefradrag for bolig blev indført samtidig i 1903 af Venstre, så folk lettere kunne købe eget hus og få hjælp til de høje betalinger i begyndelsen, mens de senere måtte betale mere i lejeværdi, end de kunne fradrage, når diverse lån var ved at være betalt ud. Det gav dels flere husejere, der dels blev mere selvberoende, og dels så kunne stemme (på Venstre) – det var mens der stadig var krav til ejendom for at kunne stemme. Det at gå fra under 10% som ejere af eget hus til ca. 60% har været et gode, men det er nået nu, og alle over 18 kan stemme i dag. Der var dog et andet element, nemlig generationskontrakten: Unge familier, der køber deres første hus, får Fhjælp via skattesystemet fra de ældre husejere, der netto betaler mere i lejeværdi. Denne positive effekt forsvinder desværre også, men opvejes delvist af, at lønningsniveauet generelt er steget, ikke mindst for folk med nye men højere uddannelser.

Økonomisk overslag: Et ekstraprovenu er sikkert, om end størrelsen er usikker og afhænger af de nærmere forhold. Selv med boligskattestoppet væk og en endnu lavere rente end nu (endda under nul), men formentlig et ekstraprovenu på godt 20-30 mia. kr. pr. år i snit. I 2007 ville staten f.eks. have fået et ekstraprovenu på næsten 10 mia. alene her – og 20, hvis tabet pga. skattestoppet medregnes. (DØR, kap. 4, s. 5.)


*

2. Fjerne og formindske fradrag

Væk med så mange andre fradrag som muligt og grænser for andre fradrag, f.eks.max. kr. 100.000 i fradrag pr. år for pensionsopsparing.

Virkning: Vellønnede har alt andet altid bedre mulighed for at trække ting fra i skat, fordi de har en større skattespligtig indkomst, og fordi der spekuleres uhæmmet i det. Selv nu, hvor boligpriserne rasler ned, råder banker offentligt boligejerne til at belåne det sidste af friværdien og skynde sig at indbetale det i en pensionsordning, så de kan trække det fra i den skattepligtige indkomst og dermed lade de øvrige og fattigere skatteydere betale en del af deres pension.

Økonomisk overslag: Et ekstraprovenu løseligt anslået på mindst 4 mia. kr.


*

3. Ændre skat og fradrag for forbrugslånsrenter, kapitalindkomst og arv.

Af samlet positiv kapitalindkomst lægges kun 75% oven i den skattepligtige indkomst, men til gengæld kan en samlet netto negativ kapitalindkomst for et skatteår ikke trækkes fra i den skattepligtige indkomst. For at modvirke social skævhed, og at den nedarves til nye generationer bør man overveje en arveafgift på 50% af efterladte bo til anden end ægtefælle på over en million kroner. Op til en million 15% for alle arvinger undtagen ægtefælle, samt for at forhindre at al arv 'gives væk' lige før døden bør man sætte en samlet overgrænse for skattefrie gaver på 200.000 pr år for giveren og skærpe tilsynet med, at alle gaver indberettes og beskattes som almindelig skattepligtig indkomst. Alt dette bør indfases over mindst 10 år, idet det er store ændringer, der kræver en tilpasning. Dertil kommer, at det at kunne tage 25% af kapitalindkomst fra før beskatning sammenholdt med stop for fradrag af samlet negativ kapitalindkomst alt andet lige vil forøge opsparingen, og vi står over for en lavkonjunktur, hvor investeringskvoten og ikke opsparingskvoten skal op.

Virkning: For det første vil forslaget fjerne rentefradrag for forbrugslån og dermed tilskynde til større økonomisk ansvarlighed samt modvirke ågeragtige kontoordninger. Forslaget vil derudover belønne det at være innovativ og/eller risikovillig, ved at lade folk beholde 25% af deres gevinst, før der overhovedet beregnes skat, samt den del, som er tilbage efter betalt indkomstskat. Forslaget stemmer i øvrigt overens med DØRs, og DØR peger på, at et kapitalafkast altid skal ses ift. inflationen, som ikke bør 'beskattes'. Hvorfor der er nogen større forskel til arbejdsindkomst ift. inflation, er dog ikke lige til at se. Men tilbage til at belønne en indsats: Til gengæld skal det ikke belønnes at være overdrevent risikovillig på andres regning! Derfor trækkes negativ kapitalindkomst fra positiv kapitalindkomst – så man kan altså trække sine tab og omkostninger fra, men en samlet negativ kapitalindkomst kan ikke trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Alligevel vil forslaget alt andet lige øge uligheden i samfundet, og det bør tilmed overvejes, om de 25%, man beholder før skat, skal forøges, for kapitalgevinstskatten vil i praksis være højere end nettogevinstskatten på et privat hjem, men til gengæld kan man ikke her trække 'tab' (renter) fra eller gå konkurs på lige så gode vilkår. Alt i alt kan det dog rettes op ved at øge arveafgiften, hvilket DØR også peger på og foreslår den hævet fra de 15-25% i dag. Det vil samtidig være fint i tråd med de bedste liberale principper, nemlig at indsats belønnes, men at arv og nedarvede privilegier (som dengang adelens) formindskes.

Økonomisk overslag: Skal ses i sammenhæng med boligskat, da disse ting i f.eks. DØR's opstillinger er sammenregnede, men det er meget svært at se, at der ikke skulle blive tale om et pænt ekstra provenu, måske på 10 mia kr.årligt i gennemsnit.


*

4. Licens ind under skatten

Finansieres delvist ved at afskaffe avisernes momsfritagelse, mens der stilles skærpede public-service krav til DR om højere kvalitet.

Virkning: Dermed afskaffes Danmarks eneste middelalderskat, hvor hver husstand betaler nøjagtig det samme uanset indtægt og forbrug. Socialt er profilen rigtig, og nu betaler også sortseere.

Økonomisk overslag: 3 mia. kr. ekstra for licens fratrukket 1 mia. kr. mindre for momsfritagelse, netto minus 2 mia. kr.





En dosis hvid og sund skattereform


Den hvide del af CEVEAs skattereform sigter for det første mod at reformere sundhedssystemets brugerbetaling, så de får en væsentligt bedre social profil med mere lighed og større sundhed for alle, samt for det andet gennem økonomiske incitamenter at tilskynde til at leve og forbruge sundere. Vi vil godt understrege, at sådanne tilskyndelser under alle omstændigheder kun har en vis effekt på adfærden, også selv om mange sundhedsproblemer, herunder de meget omtalte modernitetssygdomme, som af mærkelige grunde kaldes livsstilssygdomme og dermed gøres til den enkeltes problem, har en del ret uudforskede årsagssammenhænge i f.eks. kemi i varerne, bivirkninger af en del medicin samt genetiske dispositioner. Ikke desto mindre er det i høj grad ønskeligt at påvirke forbrugeradfærden i en mere sund retning, og det er i nogen grad muligt ved afgiftsomlægninger. Samtidig er en oplagt måde at forbedre sundheden at give bedre og mere lige adgang for alle til sundhedsydelserne, hvilket kræver en omlægning af "egenbetalingen".


*

Omfordeling og fjernelse af brugerbetaling i sundhedssystemet

Max. kr. 1000 pr. år pr. 100.000 i bruttoindkomst, dog max. kr. 10.000, i brugerbetaling på al sundhedsbetaling, inkl. tandlæger, medicin, briller, høreapparater og læger. Til gengæld indføres gebyr for konsultation på kr. 100 hos alle behandlere pr. gang, samt recept- og henvisningsgebyr på 50 kr. ved alle lægemidler - også naturlægemidler, briller, høreapparater, samt behandlinger. En del af finansieringen (netto 700 mio. kr.) kan hentes ved at afskaffe skattefradrag for private sundhedsforsikringer. Dog bortfalder et gebyr, og beløbet fratrækkes behandlerens løn, hvis en primærbehandler ikke kan behandle patienten samme dag, give en ikke-akut-tid inden for en uge eller er mere end en time forsinket ift. den aftalte tid, samt ved speciallæger, hvis disse ikke kan give patienten en akut-tid samme dag, en ikke-akut-tid inden for 2 måneder eller er mere end en time forsinkede ift. den aftalte tid.

Virkning: Man bør fjerne så megen brugerbetaling som muligt, da det vender den tunge ende nedad, i dette tilfælde i sundhedssektoren, men dog beholde en minimal og indtægtsbestemt egenbetaling, fordi mennesket desværre er sådant, at det føler større ansvar, når tingene koster penge. Frem for de mildt underlige og historisk bestemte forskelle på, hvad der hører ind under det offentlige sundhedssystem, og hvad der ikke gør, lægger vi det hele ind og opkræver en minimal adfærdsregulerende brugerbetaling. Bortfald af gebyr skal sikre, at dårlig behandleradfærd også koster noget ... Et evt. første lille skridt på vejen kunne være at anvende de 700 mio. kr., som vindes ved at fjerne fradraget for private sundhedsforsikringer, og bruge det samt et tilsvarende beløb fra de grønne afgifter til at sætte et indkomstafhængigt loft over betalingen hos tandlægen, dog allerhøjst 1000 kr. pr år. for hver 100.000 kr. i indkomst.
*

Økonomisk overslag: Udgiftsneutralt, da egenbetaling pt. udgør 20-30 mia. kr., hvilket også anslås til at være den samlede egenbetaling i ovenstående forslag, jf. http://www.folketinget.dk/Samling/20012/udvbilag/SUU/Almdel_bilag770.htm og side 2 her: http://www.folketinget.dk/samling/20071/almdel/SUU/Bilag/48/404269.pdf
*

Forbehold: Det skal dog nævnes, at for at nuværende og kommende egenbetaling går op, skal sundhedsvæsenet udnyttes så meget, at det meste af brugerbetalingen kommer ind i kassen, hvilket f.eks. kræver, at de fleste med lønninger på over en million kroner bruger sundhedsvæsenet så meget, at deres brugerbetaling kommer op på de 10.000 kr., der er sat som maksimum. Det kan være nødvendigt at ændre i brugerbetalingen, f.eks. kræve kr. 200 ved tandlæger og speciallæger, for at opnå dette, men det gør ingen større forskel for folk med lave indkomster, for de betaler højst kr. 1000 pr kr. 100.000 i indkomst. Derudover aner vi af gode grunde kun lidt om de evt. dynamiske konsekvenser af en sådan reform i anvendelsen af sundhedssektoren: Når vi f.eks. sætter en tandlægebehandling til 100 kr. pr. gang (dog max. f.eks. 2000 ved indkomst på 200.000) for alle, så er det jo sandsynligt, at mange, som i dag pga. det uretfærdige system døjer med dårlige tænder, vil troppe op for at få rettet op på 'skævheder og huller', og at det for en tid vil øge brugen af tandlæger - men hvem vil påtage sig at regne den dynamiske konsekvens ud på forhånd?


*

Moms og forbrugsafgifter med større sundhedshensyn

Indførsel af differentieret moms: 'sund moms' 10% på sunde fødevarer (under 0,5% i fedt og uden tilsat sukker) og sports- samt motionsudstyr, 'standardmoms' 25% på langt de fleste varer, samt en 'syndemoms' på 40% på alkoholiske drikke og tobaksvarer samt på varer med mere end 70% af energien fra tilsat sukker og/eller fedtkalorier. - det sidste gøres teknisk ved at øge punktafgifterne, så moms og afgifter samlet i praksis stiger 15%. Til gengæld forbydes det at diskriminere mod rygere, alkoholikere og folk med et BMI på over 30 i al sygdomsbehandling, og fremtidige kampagner mod misbrug rettes kun mod unge.

Virkning: det passer med EU's opfordring til at sænke momsen for at øge forbruget under den økonomiske krise – CEVEA foreslår blot, at det sker især på sunde varer. Det skal nævnes, at der kan være en risiko for, at mennesker med lavindkomst ikke længere kan nogle basale og meget populære varer, fordi visse discountvarer godt nok er billige, men også usunde. Dette er dog kun sandt i et vist omfang, og målet er jo netop at fremme sunde spise- og sportsvaner, og netop sunde varer bliver billigere, herunder også f.eks. meget frugt og grønt samt f.eks. rugbrød, der er til at betale i forvejen.

Økonomisk overslag: Denne omlægning vil være nogenlunde udgiftsneutral – eller føre til væsentlige adfærdsændringer, ganske som de grønne afgifter vil give et merprovenu til lavere skat på arbejde de rigtige steder, medmindre adfærden ændres markant. Her er der dog en vis risiko for et provenutab.





En lille skattereform i rødt og hvidt


Nu kunne det jo tænkes, at ovenstående reform er en lidt stor mundfuld at kapere på én gang, ikke mindst for politikere der må tænke på (gen)valg. Derfor stiller CEVEA her otte punkter op, som man bør kunne gøre relativt nemt her og nu:



1. Hæv personfradraget med kr. 5000 nu som social modgift til grønne afgifter og med kr. 2000 pr. år i fem år (ud over prisregulering) som social omfordeling og til forbrug for lave indkomster, som løbende kan modvirke nedturen.

2. Hæv grundskylden med 0,2% i fem år fra 1012 for at inddrage passive gevinster og modvirke spekulation og sæt rentefradraget ned med 2% netto om året i fem år fra 2012 (skåner boligmarkedet de nærmeste år).

3. Indfør et jobbundfradrag på kr. 2000 mere hvert år i fem år og brug evt. restprovenu til at øge det almene procentvise jobfradrag.

4. Flyt grænsen for at betale topskat med 10.000 kr. pr. år i fem år fra 2012 og finansier det ved at hæve selve topskatten med 0,2% pr. år.

5. Sæt momsen ned til 15% på grønt og skummetmælksprodukter.

6. Fjern fradraget for private sundhedsforsikringer og sæt en maksimumsbetaling hos tandlæger hvert år på allerhøjst kr. 1.000 pr. kr. 100.000 i indkomst.

7. Fjern licens og finansier public service medier over skatten og finansier godt en fjerdedel ved at lade avisernes læsere betale 15% i moms.

8. Krads 15 mia. kr. mere ind i grønne afgifter, som dog indfases over fem år.


Denne minireform er nogenlunde provenuneutral, dog nok med et lille overskud.


* Note:
At der var en skattereformsdebat i Cevea, hvor dette var råudkastet, og at der kom en omskrevet udgave, kan bl.a. ses af Henrik Herløv Lunds omtale af forslaget i denne publikation:
"Fremtidens skattereform"
http://tinyurl.com/a8j2t9u