Liberalsocialisme - en ny slags socialisme for det 21. århundrede

Af Claus Piculell, cand.mag. i statskundskab og engelsk samt deltidstilknyttet Cevea
www.piculell.net


Et spøgelse går IKKE gennem Europa! Kommunismen døde omkring 1990 og er så død, at den ikke engang har et spøgelse. Desværre smittede dens fiasko af på den demokratiske socialisme, der ellers har en ret succesfuld historie bag sig i den europæiske velfærdsmodel, og ca. 50% kalder sig selv venstreorienterede, men kun 22% socialister ... Nu ligger den demokratiske socialisme under et bjerg af aske fra Berlinmuren og Jerntæppet, og den svæver mellem liv og død. Derfor har den heller ikke noget spøgelse, der kan vandre omkring og minde folk om, at der er et alternativ midt under den værste økonomiske krise siden 30'erne – fremkaldt af en kapitalisme præget af det mest uhæmmede marked siden 20'erne takket være den nyliberale markedsfundamentalisme. Den demokratiske socialisme behøver ikke blot genoplivning, men genfødsel! Den behøver at lære af historien, indoptage de sunde elementer fra andre filosofier og formulere en vision for fremtiden, der taler til folk i det 21. århundrede. Derfor er der brug for en ny slags socialisme:
Liberalsocialismen!


Liberalsocialismen (LS) ser ikke sig selv som et parti, men som en strømning der kan inspirere og samle centrum-venstre i et nyt hegemoni med nye samfundsforandringer på dagsordenen, først i Danmark og måske siden i verden. LS vil revitalisere samspillet mellem en demokratisk stat, et ægte dynamisk marked og et selvorganiserende civilsamfund.

Det 20. århundrede havde en tilsvarende konstruktion: Socialliberalismen. Den var på én gang en særlig slags liberalisme - og et kompromis mellem de sociale, demokratiske og progressive sider af socialismen, liberalismen og konservatismen.

I kompromisset spillede de forskelle strømninger meget forenklet sagt disse roller:

* Den demokratiske socialisme bidrog med en socialt og politisk retfærdig udvidelse af demokratiet med en delvis erobring af staten samt anvendelse af den bl.a. til omfordeling og markedsregulering og social mobilitet gennem gratis uddannelsestilbud.

* Den progressive liberalismen bidrog med borgernes frihedsrettigheder til privatliv, fri debat og materielle forudsætninger for et godt liv via et relativt frit marked, men også muligheder for flere gennem uddannelse og omfordeling og mere fri konkurrence.

* Socialkonservatismen modvirkede overdrevne abstrakte principper ved at sikre forandringer i et tempo, hvor mennesker og miljø kunne følge med.


LS ønsker at bygge videre på samarbejdet bag socialliberalismen, men trække samfundet et solidt skridt til venstre dels ved selv at formulere sin egen politisk-ideologiske platform med indre dialektisk konsistens - og dels ved at række hånden frem for at forme et nyt kompromis og en ny koalition. Her skal indgå den reformistiske og demokratiske socialismes stolte traditioner, dele af den oprindelige og især den politiske liberalisme og socialkonservatismens moderation samt omtanke for kommende generationer. LS ønsker langt mere politisk styring af det kapitalistiske marked og vil bruge fællesskabets ressourcer til at sikre flest mulig mennesker størst mulig reel frihed. Udgangspunktet må være det motto, som i sin tid forenede den progressive liberalisme og den utopiske socialisme i 1800-tallets samfundsomvæltninger:
Frihed, lighed og broderskab !


LS har lært af det 20. århundredes tragiske fejltagelser og forbryderiske regimer både til højre og venstre. For LS går vejen til en bedre verden derfor ikke gennem revolution og vold, men gennem fredelig men grundlæggende samfundsforandring med trinvise reformer. De skal gradvist udbygge demokratiet og øge selvorganiseringen på alle områder, også det økonomiske.


Derfor afviser LS skarpt at ophæve eller indskrænke nogen lovbaseret menneskerettighed i fredstid, uanset hvor alvorlig grunden måtte synes at være. Det gælder også under kamp mod en ubønhørlig terrorisme, en barsk systemkonkurrence, supermagtpression eller sågar en ny kold krig. Derudover er det et egentligt projekt for LS at udvide og udvikle disse rettigheder og give så mange mennesker som muligt reel adgang til dem overalt i verden.


LS anser ikke mennesket for at være enten godt eller ondt, men netop ”både-og”. LS tror ikke på et samfund, hvor alt er godt og alle gode - men heller på det omvendte! Men LS mener, at der altid vil være behov for en lovlig og demokratisk såvel som national, regional og global samfundsmagt til at forhindre menneskers dårlige sider i at ødelægge vigtige muligheder for dem selv, andre mennesker eller hele samfundet. Staten vil derfor ikke dø bort, hverken som magtinstrument eller serviceleverandør - tværtimod er den historisk set blevet stadig mere vigtig. Dels til at styre kapitalen ind på samfundsnyttige veje og dels som leverandør af stadig mere sofistikeret arbejdskraft, viden og infrastruktur. LS ser kun tegn på, at den udvikling vil fortsætte.


Af hovedprincipper for Liberalsocialisme kan nævnes:

1. For LS er målet, at hele verden kommer så nær som muligt til det ideal, som Marx drømte om: Hvor den enkeltes frihed er forudsætningen for alles frihed, hvor alle kan realisere sig selv og rejse samt bosætte sig frit overalt, og hvor økonomien kører efter mottoet: ”Yde efter evne, nyde efter behov!”

2. Kapitalisme og socialisme såvel som nationalisme og internationalisme er ikke kun modsætninger, men også hinandens forudsætninger. LS mener derfor, at de kan ikke leve uden hinanden – heller i den fremtid, man kan forudse. Kapitalismen blev netop født sammen med nationalismen – og imperialismen/ kolonialismen, og begge har hele tiden banet vejen for den. Nu er især den rige verden på vej ind i relativt moderne videnskapitalisme, mens der opstår nye arbejderklasser under præmoderne industri-agtige forhold i den tredje verden.

3. For LS at se har kampen om magten nationalt og internationalt siden kapitalismens begyndelse kunnet opstilles på to komplementære akser: den socioøkonomiske og den sociokulturelle. På den socioøkonomiske akse har man kunnet opdele samfundets klasser og lag efter forholdet til produktionens midler, former og resultater. På den sociokulturelle akse efter forskellige gruppers forhold til skismaet mellem international modernitet og lokal tradition.

4. LS anser lovlig erhvervet personlig ejendom som ukrænkelig, når den er opnået ved en reel innovativ og produktiv indsats, der giver andre arbejde og udfordringer og indkomst, og selvsagt så længe man betaler en rimelig andel til det fællesskab, som man skylder sin sundhed, trygge opvækst og alderdom, indkomst ved arbejdsløshed samt livslang uddannelse. Til gengæld er LS ganske som den tidlige liberalisme imod nedarvede penge, positioner og privilegier. Kun familieeffekter skal kunne arves, og ved formuer skal der være en arvegift på 80%.

5. LS bekender sig åbent til stadig mere politisk og overstatsligt samarbejde på europæisk og globalt niveau. Målet må være at opnå en sandt demokratisk global regering i et internationalt demokratisk system. LS har som langsigtet mål at forene venstrekræfterne i den nationale, regionale og globale klassekamp, og her sætter LS bl.a. sin lid til kapitalismens egen dynamik, som vil forøge den globale arbejder- og middelklasse.

6. Kapitalismens er historiens bedste vækstmotor, men dels er dens vækst blind, dels fører kapitalismens love også til utallige økonomiske kriser. Her har de alvorligste haft rod i en stærk ubalance mellem en ”alt andet lige” sund produktionskapital og en særdeles usund finanskapital. LS vil lade staten gribe stadig stærkere ind over for finanskapitalen og om nødvendigt overtage sektoren for at sikre økonomisk stabilitet. Eller som Keynes formulerede det: ”Det kan blive nødvendigt at begå medlidenhedsdrab på finanskapitalen”!

7. Kæmpestore virksomheder – som kapitalismen også har en tendens til at skabe - skal staten splitte op i mindre eller små virksomheder med større indbyrdes konkurrence. Selv har den en afgørende rolle at spille som 'buffer' og regulator under kapitalismens konjunkturer. Oveni kommer dens opgave som organisator af den samlede reproduktion herunder børnehaver og skoler og plejehjem samt transport. Endelig er en stærk stat en garant for, at demokratiske beslutninger er vigtigere end markedets forgodtbefindende.

8. Absolut dyrkelse af kun ét værdisæt – uanset hvor fredeligt og demokratisk i sig selv - kan føre til ekstremer. Denne absolutistiske dyrkelse kan ende i helt eller delvist totalitære regimer, som dem man så i perioden op til og under og efter Anden Verdenskrig. Derfor er LS principielt reformistisk, evolutionær og pragmatisk i sin kamp for grundlæggende samfundsforandringer!

9. Kampen i Danmark står lige nu mod den halvtotalitære hyperliberalistiske nationalkonservatisme, der har regeret landet i de seneste ni år, lagt de sorte danskere for had og ført landet ud i en angrebskrig for første gang siden 1848. LS vil samle den bredest mulige koalition i kampen mod Danmarks nuværende halvtotalitære regering og dens hårde kerne i V og O.

10. I Danmark er velfærdssamfundet i stigende grad blevet opdelt i et 'tre-fjerdedeles samfund'. En stadig mere forkælet middelklasse står over for en stadig mere marginaliseret underklasse, til dels placeret i "Yderdanmark". Men LS anser et løft af den nationale og internationale underklasse som en afgørende forudsætning for at kunne finansiere og fastholde og forny velfærden, fordi der her gemmer sig en fantastisk reserve af arbejdskraft og intelligens.

Større social retfærdighed vil betyde en nogenlunde fredelig og retfærdig udvikling globalt. Og det er en central forudsætning for at tilnærme sig Marx's smukke ideal. Dog kan det lige så vel kan lykkes menneskeheden at udrydde sig selv og resten af kloden i egoistisk kortsynethed, krige og klimaødelæggelse. Men de, som Liberalsocialismen forsøger at samle og inspirere, er klar til at kæmpe principielt og pragmatisk for en bedre verden, for hvad pokker skulle man ellers gøre …?

Læs evt. mere og giv din mening til kende om Liberalsocialisme på:
http://liberalsocialisme.piculell.net/#home