Krisetider er
reformtider! - en første plan for CEVEA
Den
nye tænketank for centrum-venstre i dansk politik, CEVEA, er
ved at sætte sin nye analyseenhed sammen af ”frivillige
ildsjæle”, hvilket er en eufemisme for, at folk skal arbejde
uden løn, i hvert fald i begyndelsen. Ikke desto mindre har
CEVEA fået et hav af tilmeldinger, og jeg vil dels gerne ønske
dem al mulig held og lykke, dels komme med mit forslag til de fire
første ting, der skal tages fat på.
1.
Hvordan gøre krisetider til ægte reformtider?
”It's
the economy, stupid!” Bill Clintons interne kampagneslogan fra 1992
er fornuftigvis nu taget op af Obama, og det har interessant nok
vendt meningsmålingerne til hans fordel oven på
'Palin-effekten'. Det skyldes blandt andet, at det lige nu og i de
kommende år er lige så aktuelt som i 1930'erne, og det
kommer det også til at være i resten af verden. Det
afgørende mål må være en kombination af
'akut nødhjælp' og dybe reformer, som kan hjælpe
'uskyldige' ofre, men samtidig sikre, at risikoen for og
konsekvenserne af fremtidige nedture formindskes betydeligt.
Første
skridt må være at analysere og dokumentere den
kommende krises dybde internationalt og nationalt og opstille
forskellige realistiske scenarier for økonomiens udvikling.
Der er generel fornuft i Foghs og andre regeringslederes tale
om ”global gennemsigtighed og overvågning”, men dels det
skal også flytte fokus fra de nationale politikker, dels er der
reelt behov for særdeles effektive globale reguleringer, som
det næppe er helt enkelt at få vedtaget og implementeret.
Måske kan EU her få en ny og særlig rolle?
Jeg
er ikke i tvivl om, at med tiden vil også Danmark blive ramt
hårdt, fordi:
Danmark
har en næsten lige så giftig boligboble som USA
med bankkrak, byggekrak med halvfærdige men solgte boliger,
tusinder af teknisk insolvente husstande, en del fanget i lange
perioder med dobbelt husleje og boligprisfald på mindst 15-20%
allerede. Det skyldes blandt andet, at Danmark i syv år har
haft et særligt boligskattestop men uforandret rentefradrag,
så boligpriserne er steget helt uholdbart, og at nogle
boligejere har holdt friværdifest, mens andre har ladet sig
friste til at sætte sig for dyrt.
Danmark
har sin egen subprimekrise ventende, nemlig for det første
de afdragsfrie lån, hvoraf de første bliver forrentede
om få år. Mange boligejere tror, at de vil kunne omlægge
til et nyt afdragsfrit lån – men hvem vil erstatte et
allerede dårligt lån med et endnu dårligere i
krisetider, og hvis det endelig sker, hvilken ekstra sikkerhed og
rente forlanges der mon? Dertil kommer for det andet, at mange har
taget ekstra lån i friværdien over realkreditgrænsen
og formentlig også i forventet friværdi, og sikkerheden
her er allerede nu væk.
Alt
dette fører til, at boligmarkedet i stigende grad vil stå
stille, og det giver problemer for det, bolighandel egentlig skal,
nemlig øge mobiliteten, skaffe nye husstande tag over
hovedet, være en sikker men realisérbar opsparing, en
økonomisk ramme for privathjemmets ukrænkelighed, etc.
Hvilke
karakteristika kan man forudse for den globale krise, hvor meget vil
den blive ”realøkonomisk” og ikke 'blot' finansiel, og
har Martin Ågerup fra CEPOS ret i, at den skyldes for megen og
ikke for lidt regulering ...? Hvilke dereguleringer og
udliciteringer var fornuftige, hvilke ikke?
Næste
skridt må være at definere hhv. 'uskyldige' og
'skyldige' samt 'sunde' og 'usunde' elementer på finans- og
boligmarkedet, samt skabe forståelse for, at de sunde og
uskyldige elementer må hjælpes, dels for at sikre den
sociale retfærdighed, dels for at sikre genskabelse af tilliden
på markedet, men også øge forståelsen for,
at store dele af det skete kunne have været forhindret og pege
på konkrete fejl og mangler i den nationale og internationale
regulering, der i liberalismens herredømme de seneste 25 år
er blevet stadig mindre og løsere.
Sidste
skridt må være at foreslå en overordnet
struktur for og en række forskellige elementer til en samlet
national pakke med en fornuftig social profil og med stærkere
regulering samt strukturelle ”checks and balances” indbygget, og
at udarbejde en vision for en mere overnational regulering og en
vurdering af, hvor langt man kan nå inden for de nærmeste
år.
Overskrifter
til elementerne med både kort- og langsigtede perspektiver
kunne være:
En
progressiv, fremtidssikret og spekulationsbegrænsende
skattereform, der på en gang gradvist forøger og
fleksibiliserer udbuddet af arbejdskraft ved at sørge for, at
det kan betale sig at arbejde, men også at uddanne sig, få
børn og andet tidsfordriv!
Hjælp
til betrængte 'uskyldige' boligejere, det vil især sige
nye familier med det første hus, som er teknisk insolvente,
og hjælp til andre teknisk insolvente, som ikke har scoret
store gevinster på tidligere boligsalg i de forudgående
fem år, samt til folk med særligt store banklån
ift. indkomsten, hvis de er lånt til betaling af resten af en
boligs udgift, eller til aktier i banken selv ... Fri proces til
sagsanlæg mod banker og andre finansinstitutter, hvor der er
givet uansvarlige råd, f.eks. om at låne til en
investering med stort tab.
Øjeblikkelig
lov om oprettelse af en fællesfond for bankerne, som skal
skyde en andel ind ud fra deres relative størrelse; fonden
skal være stor nok til at kunne redde og sanere de uansvarlige
banker, før de falder. Redning af andre sunde elementer, der
blot er blevet ramt af finanskrisen ved spillover-effekt fra de
uansvarlige banker.
Øget
regulering af finanssektoren gennem et forstærket finanstilsyn
og en nationalbank med nye beføjelser, fuld indsigt i
finansinstitutioner for tilsynet og evt. offentligheden, offentligt
tilsyn med tilsynet i folketing/regering/nationalbank, fjernelse af
for oplagte muligheder for uansvarlig spekulation som f.eks.
afdragsfrie lån og begrænsninger i de nye SDO-lån
– til gengæld for en statsovertagelse af dårlige lån
på lempelige vilkår især for nye boligejere og
øget sikring af indskyderne, en finansfond med bidrag fra
hele sektoren til øget garanti, og i sidste ende
statsovertagelse af institutioner mhp. ansvarlig likvidering etc.
Fjernelse
af muligheden for at optage nye afdragsfrie lån og hjælp
til dem, der kommer i klemme, når afdragsbetalingen sætter
ind. Nedsættelse af en finanskommission, der skal foreslå
flere tiltag, herunder vurdere den konkrete fare ved de nye SDO-lån
og deres mulige undergravning af realkreditsystemet og fremsætte
forslag til evt. afskaffelse eller begrænsninger i deres
anvendelse. Forbud mod, at ansatte i en bank råder kunder til
at investere i banken selv.
Massiv
satsning de kommende år på investering i bedre og
grønnere infrastruktur, især kollektiv transport og
miljørigtigere privat transport, for at modvirke stigningen i
arbejdsløsheden i takt med nedgangen i økonomien. Mere
alment byggeri bør igangsættes for at stabilisere
boligsektoren og økonomien.
Yderligere
tiltag for at forbedre rammerne i uddannelses- og det offentlige
sundhedssystem.
En
strategi for at udvide arbejdskraftsudbuddet gennem uddannelse,
integration samt kort- og langvarig immigration, bl.a. ved at se på
idéen om en tidsbank og evt. muligheden for ”efterløn
på forskud” til uddannelse eller forlænget barsel,
begrænsning af sygefraværet gennem forebyggelse, m.v.
En
strategi for at satse på grønne jobs og vidensjobs med
offentlig grundforskning, joint ventures og privat innovation, evt.
med salg af hele teknologier og samarbejdsformer til følge.
Har regeringen for alvor investeret andet end varm luft på
dette område?
2.
Indhold i og muligheder for en progressiv skattereform
Kortlægning
af befolkningens holdninger, der når dybere ned, end til at
folk gerne vil have skattelettelser og velfærd på én
gang, og finde grundværdier der kan tages afsæt i til at
flytte mere umiddelbare synspunkter.
Gradvist
sænke skatten på arbejde i bund, midte og top samt
modvirke fattigdomsfælder, måske ved at hæve
indkomstbundgrænserne for de tre statsskatter væsentligt
samt indføre et stadig større fast jobfradrag over 10
år.
Udfase
ejendomsværdiskat og alle rentefradrag over f.eks. 10 år.
Fjerne
så mange andre fradrag som muligt til fordel for en lavere
generel skattesats / højere indkomstgrænse, og sætte
grænser for andre fradrag, f.eks.max. kr. 100.000 i fradrag
pr. år for pensionsopsparing.
Fastholde
moms og forbrugsafgifter, men med større sundhedshensyn,
f.eks. via en differentieret moms og højere afgifter på
særlige nydelsesmidler – herunder legaliseret og
kontrolleret hash!
Højere
grønne afgifter med socialt bundfradrag for husstande
med et faldende tillæg pr. person i husstanden, men det er
helt forkert at tro, at en skattereform kan bygge alene på
det, da fornuftig miljøadfærd jo netop skal belønnes
med deraf følgende afgiftsfald, og fordi grønne
afgifter generelt vender den tunge ende nedad.
3.
EU i stagnation: nationalisme á la 1930'erne eller nyt
folkeligt baseret projekt for velfærd og fred?
Undersøge
det voksende paradoks: EU er stadigt mere nødvendig og
afgørende globalt samt nationalt – også i krisen, men
mødes med stadig større skepsis i DK og mange andre
EU-lande.
EU
spiller en stadig mere progressiv rolle såvel globalt som for
velfærd og er i stigende grad blevet et centrum-venstre
projekt, men hvor er dialogen mellem venstreorienterede
EU-tilhængere og folkelige bevægelser mod
velfærdsforringelser og negative sider af globaliseringen?
Er
det klogt at manøvrere uden om traditionsmæssigt og
juridisk nødvendige folkeafstemninger, når EU anses for
mere eller mindre udemokratisk i sin beslutningstagen? Og hvis man
gør det, hvordan modgår man så de mildt sagt
mulige negative konsekvenser?
Skal
EU 'genstartes med et big bang', eller skal man vinde folk med mange
konkrete små fremskridt, som bruges bedre politisk og
kommunikatorisk?
4.
Velfærdssamfundet version 2.0
Hvorfor
anser befolkningen ikke frihed, men 'kun' lighed og solidaritet som
centrum-venstres projekt? Hvordan opnå fornyet dynamik og
fremskridt ud fra dialektikken mellem frihed og lighed (eller
igangsætteri og tryghed), som på en gang er hinandens
forudsætninger og modsætninger?
Hvad
er forholdet mellem frihed og fællesskab samt mellem ansvar og
muligheder? Kan man forlange ubetinget personlig frihed for andres
skattepenge, og kan skatteyderne omvendt gives vetoret over, hvad
lige deres skattekroner skal bruges til? Er ”muligheder for alle”
hele svaret?
Hvordan
kan CEPOS og regeringen i varierende grad slippe af sted med et
stadig større fokus på økonomisk liberalisme,
mens man forsøger at lægge den politiske liberalisme i
graven og optræder stadig mere kulturelt og nationalistisk
konservativt?
Kan
der skabes en forbindelse mellem f.eks. Marx's opfattelse af
fællesskabet, hvor ”den enkeltes frihed er forudsætningen
for alles frihed”, over S-parolen i 1930'erne om ”Danmark for
folket” og til Giddens om ”det intelligente fællesskab”
som et såvel livsstils-, civilsamfunds- og politisk holdepunkt
for 'fornuftige' løsninger i en tid med øget
individualisme / egoisme, modernisme / atomisering &
værdiforfald, samt globalisering / imperialisme.
Kan
man analysere 'den nye vælger' uden at analysere 'det nye
menneske', og er der 'kun' kulturelle uligheder tilbage i Danmark?
Findes der virkelig ingen økonomisk underklasse – eller
økonomiske interessemodsætninger - af betydning i dag,
og hvilke nye modsætninger kan vidensamfundet /
videnskapitalismen mon have på vej?
Har
arbejderbevægelsens kamp for velfærdssamfundet indtil
for 10-20 år siden kun handlet om ”fordelingspolitik”,
mens den centrale konflikt nu og i fremtiden handler om ”værdier”
- som stort kun er en eufemisme for udlændingepolitik -? Skal
vi smide de to for tiden polulære akser ud samme med deres
samtidige teori om ”servicesamfundet”? Skal vi have fem akser
eller vende tilbage til én? Og hvis der lige er to akser, har
de mon så ikke også været der i industrisamfundet
(jf. udlændinge-, uddannelses- og lov/orden-problemer i f.eks.
1930'erne!), og bør vi måske finde nogle noget mere
retvisende navne, f.eks. den socio-økonomiske og
socio-kulturelle akse?
Hvordan
sikres lige ret til sundhed i en tid med stadige medicinske
fremskridt, hvordan styrkes forebyggelse uden formynderi, og hvordan
gøre AL medicinsk nødvendig behandling
skattefinansieret med et minimum af primært adfærdsregulerende
brugerbetaling, f.eks. højst kr. 5.000 pr. år.
Hvordan
formes en ny ”borgerlig offentlighed”, tilnærmet til
Habermas's idealtype, hvor borgere debatterer og beslutter frem for
blot at blive behandlet som bevidstsløse brugere af medier og
andre produkter? (Se evt. artiklen ”Fremtidens
partier og den borgerlige offentlighed”.)
Hvordan
skabes en 'ny danskhed', altså en positiv og åben dansk
identifikationsmodel uden snæversynet nationalisme og
xenofobi? Og hvordan skabes der en ny fællesskabsfølelse
i et såvel virtuelt som virkeligt fællesskab baseret på
velfærdssamfundets bedste værdier omsat til nye tider?
Hvordan får vi ”Danmark tilbage”?
Claus
Piculell – Nutcracker – 27. september 2008
Ingen kommentarer:
Send en kommentar