Retten til at være sig selv!

Jeg er ingen stor beundrer af Michael Jackson. Jeg bryder mig endnu mindre om det evindelige ’hype’, der er om ham og andre ’kendisser’, herunder de såkaldt ’royale’ i Danmark. Og jeg kan slet ikke udstå den virak, der opstår, når en af de kendte måske har overskredet en grænse, og hele verden sidder limet til skærmen, mens deres liv oprulles i et cirkus, som man påstår er en retssal. Alligevel var det med glæde, at jeg kort før midnat hørte, at han var blevet pure frifundet.


Af Claus Piculell, publiceret på nu hedengangne Flix.dk 14. juni 2006



Fucked up
Der er ingen tvivl om, at Michael Jackson er en særling - eller en ’freak’, som det sikkert snart hedder på nydansk. I rampelyset fra barneårene, rig før han kunne kneppe, megarig før han måtte kneppe – eller stemme, og en ’superstar’, for nu at bruge et godt gammelt dansk ord, før han blev 25. En ung mand, der valgte at bo alene på en gigantisk ’ranch’, som han kaldte Ønskeøen, og hvortil han inviterede børn, især syge børn, og især syge drenge, så de kunne more sig i hans private tivoli og få en tur på karrusellen, inden han tog dem med i gyngen.

Og senere, som vi alle ved, tog han enkelte med sig i sengen, men ’kun for at hygge’, som vi andre gjorde før puberteten. Han donerede store beløb til syge børn, både enkeltpersoner og generelt, og på sine turnéer sneg han sig ofte hemmeligt af sted for at besøge børn i nød. Nogle vil se dette som at købe aflad, andre som ægte engagement. Men ét er sikkert og vist: Den mand må siges at leve sit indre barn ud. Måske fordi barnet aldrig fik en chance, da han havde alderen til det?

Fuldstændig Fucked
Er det ’sært’ at sove og ikke blot danse med drenge, når man er voksen? Jo, det er det vel. Men det sker da, at andre voksne ’går i seng’ med børn – ud over de unævnelige tilfælde. Der kan være spejderture med sovepose mod sovepose, eller hjemlig hygge, som når lille Peter putter sig hos mor i tordenvejret, mens far ligner en tordensky ... Jacksons måde at gøre det er en del mere sær, men er den ulovlig? Svaret ved vi nu er nej. Men det gør tilsyneladende ikke megen forskel. Omgivelsernes dom er som regel mere nådesløs end lovens. Og næsten uanset hvad der sker, vil Michael Jackson altid have beskyldningerne og rygterne klæbende til sig.

Retssikkerheden har længe været under angreb. De fleste, og stort set enhver i medierne, er for længst holdt op med at respektere, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og bolden ruller stadig videre, så nu om dage er man i manges øjne også skyldig, selv om man er blevet frikendt!

Selv jeg, der kun nødtvungent har hørt nyhederne fra sagen, har observeret, at Michael Jackson adskillige gange har måttet køre direkte på hospitalet frem for til retslokalet. Formentlig pga. hypertension, som lægerne kalder det, når de ikke vil tale dansk og sige ”truende højt blodtryk”, en tilstand, der kan fremkaldes af et mindre nervesammenbrud eller et tilstundende stort et. Enhver, der så Jackson ankomme til domsafsigelsen, og som tidligere har set billeder, hvor politiet insisterede på at anbringe multimilliardæren, der kom til dem frivilligt, i så stramtsiddende håndjern som muligt, vil have kunnet se, hvor meget den sag har tæret på ham. Nu, hvor han er frikendt, trænger den mand til at komme sig i fred og ro, men desværre er pladserne på den første rumfærge allerede optagne ...

Fucking selvmodsætning
Der er ikke grænser for de vitser, der er fortalt om Michael Jackson, og nogle er dem tilmed morsomme ... Men jeg har nu altid fundet modsætningerne i Jackson selv mest pudsige. På den ene side siger han i en af sine sange: ”It Don't Matter If You're Black Or White”, og på den anden side synes han at have misforstået sin egen bedste og mest global-socialt bevidste sang, når der siges: ”I'm Starting With The Man In The Mirror”!


På den ene side synger han om at række ud og ”put your heart on the line”, og på den anden side gemmer han sig bag masker og får børn med hvide rugemødre. På den ene side er han indeni et stort barn, og på den anden side er han en superprofessionel entertainer, der om nogen har indstuderet sine bevægelser og ved, at på scenen tæller ti skridt på taget mindre end ét tag i skridtet!


Retten til at sige ”fuck jer”!
Den slags kan man have sine meninger om – eller lade være. Det vigtige er, at man kun have de meninger for sig selv, ikke på vegne af andre. Man kan træffe sine egne valg, ikke andres. Alle har ret til at leve deres liv, som de vil, så længe de ikke skader andre og bidrager så godt de kan til fællesskabet. Det gælder en fattigrøv som mig og en røvet rig som Jackson. Man kan kun håbe, at Michaels martyrium, hvor selv den amerikanske domstol fik nok af rullende kameraer, får det at fise ind hos endda de mest selvsvingende og altguffende medieliderlige ’wannabees’ og utallige stadig aktive medieluderlige ’has-beens’.


Michael Jackson er som omvandrende selvmodsætning et glimrende symbol på ”Guds eget land” og ”the Land of the Free”, der efterhånden er ved at synke ned i en moderne, mediestyret middelalder med et præstedømme, som selv iranerne ville frygte! Jeg håber, at Jackson har ret, når han i en sine nyere sange, ”They don’t care about us”, siger: Beat me, hate me - you can never break me! Jeg vil stadig lytte kritisk og kun til musikken, men hvis der er lidt retfærdighed til, får Jackson nu et højst fortjent comeback. Det tror jeg også, at anklagemyndigheden skal håbe på. For tænk, hvis Jackson lagde sag an for ærekrænkelse og – værre endnu - tabt arbejdsfortjeneste ...